5. klasse skoleår 13/14

Transkript

1 5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september ligger forløbet "Energi til dagligdagen", som er et tværfagligt forløb, der anbefales til brug i uge 39, hvor Dansk Naturvidenskabsfestival løber af stablen. I 2013 er emnet "Energi til livet". I december har vi placeret et projektarbejde. Meningen er at lade eleverne arbejde projektorienteret allerede i de mindre klasser for at imødekomme det problemløsende projektarbejde og projektopgaven i udskolingen. Vi har lagt fokus på selve arbejdsformen og de vigtige elementer og givet et forslag til dette. Det faglige felt har vi derfor ladet stå åbent, så du og dine elever har mulighed for selv at finde på et relevant og interessant fagligt område. I historieundervisningen på 5. klassetrin skal der arbejdes både emneorienteret og tematisk samt med elevernes kildekritiske og analytiske evner. I årsplanen kommer eleverne omkring følgende af kanonpunkterne i Fælles Mål: Columbus, Christian 4., Ophævelse af slavehandelen. ene i årsplanen indeholder mange forskelligartede aktiviteter og aspekter, hvor eleverne får arbejdet med historien på forskellige måder og via forskellige undervisnings-, lærings- og erkendelsesformer. Det er vigtigt, at arbejdet i historieundervisningen inddrager historieerfaringer i og uden for skolen, og at de eksemplariske (væsentlige, vedkommende og perspektiverende) emner og temaer med problemstillinger, der arbejdes med, udfordrer hele eleven, dvs. hans/hendes intellekt, følelser og krop. I hele historieforløbet er det vigtigt at starte på den mentale proces, hvor eleverne lærer at skelne mellem den reelle levede historie i fortiden og fortællingerne om og fortolkningerne af den levede fortid i fx historiebøgerne. Det er endvidere som historielærer vigtigt at have for øje, at mennesket er både historieskabt og historiemedskabende. En god årsplan tager højde for differentiering, variation og uforudsete hændelser. August: uge Barndommen gennem tiden (8-10 lektioner) Målet med dette forløb er, at eleverne kommer på en rejse tilbage gennem barndommens historie. Med udgangspunkt i deres egen barndom føres de gennem forskellige tiders "barndomme" og ender til sidst med kendskab til børns vilkår gennem ca år. I dette forløb er det oplagt at arbejde tværfagligt med fx håndarbejde og dansk, hvor eleverne eksempelvis kan læse en roman eller andet om livet som barn i en given periode. Side 1 af 5

2 et varer hele august måned og evt. de første uger af september. September: uge Barndommen gennem tiden (8-10 lektioner) et fortsætter og afsluttes i denne måned. Energi til dagligdagen (6 lektioner) Et tværfagligt forløb mellem NaturTeknikfaget.dk og Historiefaget.dk, hvor hensigten er, at eleverne får indsigt i, hvordan sammensætningen af kosten historisk set har været bestemt af forhold som tilgængelighed, dyrkningsforhold, import og opbevaring. Det anbefales, at forløbet bruges i uge 39, hvor Dansk Naturvidenskabsfestival løber af stablen. I 2013 er emnet "Energi til livet". Oktober: uge og Kolonier og slaver (10-12 lektioner) et "Kolonier og slaver" findes også i årsplanen for klasse, fordi kanonpunktet "Ophævelse af slavehandlen" er placeret på disse klassetrin jf. Fælles Mål. Hvis du allerede nu forventer, at forløbet skal afvikles i de højere klassetrin, bør du plukke i forløbet og kun lægge vægt på udvalgte dele. Når du i udskolingen igen arbejder med forløbet, kan du trække på den forforståelse og viden, eleverne besidder om emnet. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene dansk og hjemkundskab. Kanonpunktet: Ophævelse af slavehandlen. November: uge Kolonier og slaver (10-12 lektioner) et fortsætter fra oktober måned og varer november måned ud. December: Projektarbejde Formålet med projektarbejdet på 5. klassetrin er dels, at eleverne lærer at kende til og arbejde med problemløsning og projektarbejde som arbejdsform i en tidlig alder, så de er klar til og behersker projektarbejdet i udskolingen. Og dels fordi arbejdsformen i sig selv kan stimulere og øve elevernes færdigheder i at anvende vigtige elementer, som indgår i projektarbejdet, som fx at opstille relevante problemstillinger, søgning af information, gruppearbejde og samarbejde, præsentationer og fremlæggelser, dokumentation m.v. De fem faser i projektarbejdet er desuden svære at lære på én gang, så derfor kan I vælge at have fokus på 1-2 af punkterne i denne omgang. Side 2 af 5

3 Januar: uge 1-5 Opfindelser og nyskabelser (10-12 lektioner) Elevernes verden er fyldt med opfindelser, og der kommer konstant nye til. Mange af opfindelserne lærer eleverne aldrig at kende, mens andre bliver den nye trend. I dette forløb skal eleverne arbejde med opfindelser gennem tiden. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene dansk, natur/teknik, matematik og billedkunst. Februar: uge 6 og 8-9 Østersøens stormagter (12-14 lektioner) I renæssancen kæmpede Danmark-Norge og Sverige om positionen som Østersøens dominerende stormagt. Christian 4. og hans far Frederik 2. gjorde flere ihærdige forsøg på at slå svenskerne, men det sluttede med tab og afståelsen af flere kernedanske landområder til Sverige fx. Skånelandene. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene håndarbejde, natur/teknik og billedkunst. Kanonpunktet: Christian 4. et fortsætter et par uger ind i marts måned. Marts: uge Mødet med en ny verden (14-16 lektioner) "Mødet med den nye verden" tager fat på mødet mellem den europæiske og andre kulturer med (gen-)opdagelsen af Amerika. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene dansk, billedkunst og hjemkundskab. I dette forløb vil eleverne møde kanonpunktet: Columbus. Det må forventes, at forløbet fortsætter ind i april. April: uge og Mødet med en ny verden (14-16 lektioner) et fortsætter april måned ud. Maj: uge Kunst og kultur Når der sker store samfundsomvæltninger, fx krige eller ændringer i produktionsformerne, påvirker det kunsten. Forfattere, malere og andre kunstnere får pludselig andre ting at skrive om, male og i det hele taget blive inspireret af. Samfundet og historien kommer på den måde til udtryk i kunsten, der derfor bliver en kilde til at forstå fx Oehlenschlägers verdensbillede i starten af 1800-tallet. Vi foreslår materialet fra Kunst og kultur, som ligger under Emner på Side 3 af 5

4 Historiefaget.dk. Det er ikke sat sammen til et decideret undervisningsforløb. Juni: uge Kunst og kultur et færdiggøres. Afrund året, opsamling. Få adgang til årsplaner og undervisningsforløb Årsplaner og undervisningsforløbene på Historiefaget.dk fungerer som et tilkøbsmodul. Når modulet er købt, bliver undervisningsforløbene synlige i menuen til venstre. Kontakt Salg på abonnement@clioonline.dk eller tlf for at høre nærmere. Af Kirstine Sørensen Opdateret 27. juni 2013 Ordforklaring Fælles Mål - Undervisningsministeriet har til alle fag i folkeskolen lavet et sæt med klare mål for, hvad eleverne skal lære i fx historie eller dansk. Disse mål gælder for alle skolerne i Danmark og hedder derfor Fælles Mål. fortællingerne - Noget, som fortælles mundtligt eller skriftligt, og som beskriver et handlingsforløb, fx en roman, en novelle eller et eventyr. Kolonier - Et område som et andet land erobrer og bestemmer over. Det startede med opdagelsesrejserne i 1400-tallet og fortsatte frem til De første kolonier blev efter 1750 selvstændige. Men de fleste kolonier blev først selvstændige efter 2. verdenskrig. En konsekvens af koloniseringen er, at man i de lande, der har været koloniseret, taler det sprog, som erobrerne havde. Fx taler folk portugisisk i Brasilien, fransk i mange afrikanske lande og engelsk i Australien og Hong Kong. Danmark har haft Grønland og flere mindre landområder i Afrika og Asien som kolonier. I 1800-tallet var ca. ¼ af verden underlagt Storbritannien. slaver - Slaver er mennesker, som andre mennesker ejer. Slaveriet er kendt helt tilbage fra antikken. I USA, indtil frigivelsen efter Borgerkrigen , blev slaver opfattet som ting, ikke mennesker. De fik ikke løn, kun lidt mad og et lille sted at bo. Man kunne aldrig blive fri som slave, og ens børn blev også slaver. Formålet - Det man ønsker at opnå som resultat af en handling eller længerevarende indsats = hensigt, målsætning, sigte, øjemed og plan. renæssancen - En periode i Europa ca e.kr. I renæssancen interesserede blandt andre kunstnere og arkitekter for det gamle Grækenland og Rom. Det kan man se på kunstværker og bygninger Side 4 af 5

5 fra den tid. Renæssance betyder genfødsel. Det gamle Grækenland og Rom bliver genfødt. Skånelandene - Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre landskaber Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm, der tidligere var danske, men tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i kulturer - En kultur er et lands eller folks vaner og traditioner som fx sprog og religion. Amerika - Amerika består af Nord- og Sydamerika. Amerika blev genopdaget af Columbus i kilde - En kilde er alt fra fortid eller nutid, som kan give os viden om fortiden. Kilder kan være tekster, men også billeder, bygninger, landskabet etc. verdensbillede - Et verdensbillede er en opfattelse af verdens eller universets art og struktur, men også menneskets placering og rolle i verden. venstre - Venstre er et dansk politisk parti, der blev stiftet i Partiet havde rødder i Bondevennernes Selskab, og det var først og fremmest bøndernes politiske interesser, der var grundlaget for partiet. Venstre dannede regering første gang i , hvor en række reformer til fordel for bønderne blev vedtaget. Venstre kan også betyde retningen venstre i forhold til højre. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5