Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Transkript

1 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens vurdering af hvilke økonomiske og aktivitetsmæssige rammer, der fordres, for at omsætte forslagene. Samtalegrupper for pårørende Vil I arbejde for at sikre tilbud om professionelt faciliterede samtalegrupper for pårørende gerne i samarbejde med f.eks. Bedre psykiatri? Aarhus Kommune har et samarbejde med Bedre psykiatri og SINDs Pårørenderådgivning. Begge organisationer ydes 18 midler fra Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Bedre Psykiatri yder hjælp og støtte til pårørende herunder telefonrådgivning, akut udkørsel til pårørende i krise, kurser og gruppeforløb for pårørende til psykisk syge. Bedre Psykiatri tilbyder mindfulness grupper, gruppeforløb for forældre til børn og unge, gruppeforløb for unge pårørende mellem år, gruppeforløb for seniorpårørende 60+ samt gruppeforløb for pårørende til dobbeltdiagnosticerede. Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: 13/ Sagsbehandler: Annette Brøndum Telefon: Telefon direkte: SINDs Pårørenderådgivning tilbyder en målrettet, professionel, individuel rådgivning med afsæt i de pårørendes aktuelle livssituation og personlige ressourcer. Rådgiverne i SINDs Pårørenderådgivning er modne personer, som har en social-, samfunds- eller sundhedsfaglig uddannelse og er samtidig selv pårørende. Denne kombination af faglig kompetence og personlig indsigt giver en forståelse for de pårørende, der søger hjælp i rådgivningen. Rådgivningen er altid bemandet med mindst to personer (en uddannet terapeut, psykolog eller socialrådgiver samt en frivillig). Side 1 af 5

2 SINDs Pårørenderådgivning tilbyder telefonrådgivning, åben rådgivning, juridisk rådgivning, kurser samt gruppeforløb til børn og unge (aldersgruppe 7 18), ungegrupper (18 30), søskendegrupper, ægtefællegrupper, forældregrupper, bedsteforældregrupper, åben gruppe for seniorpårørende, selvhjælpsgrupper m.fl. Ovenstående beskrivelse er udarbejdet på baggrund af de to organisationers hjemmeside. Bedre samarbejde mellem regioner og kommuner Psykisk syge og deres pårørende oplever alt for ofte at være kastebold mellem kommunen og regionen. Hvad vil I gøre for, at der sikres et ordentligt og professionelt samarbejde? Der er et tæt samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og den kommunale socialpsykiatri. Sundhedsaftalerne for det psykiatriske område indeholder fælles kommunale regionale retningslinjer for tilrettelæggelsen af det tværsektorielle samarbejde. Der er retningslinjer for samarbejde om ambulante forløb, indlæggelse og udskrivning. Der er derudover aftaler for udvalgte patientgrupper omfattende patienter med psykisk lidelse og samtidigt misbrug, retspsykiatriske patienter, traumatiserede flygtninge, patienter med oligofreni samt patienter med demens. Sundhedsaftalerne indeholder klare retningslinjer for, hvorledes de enkelte patientforløb tilrettelægges herunder hvilke opgaver, der skal varetages af henholdsvis regionen og kommunen. Der er anbefalinger om samarbejdsmøder med deltagelse af borger, eventuelt pårørende (hvis borger ønsker det), regionale og kommunale medarbejdere, og der er retningslinjer, der understøtter sammenhængende forløb ved overgang fra indlæggelse til udskrivning eller omvendt. Der er således etableret et fælles grundlag for tilrettelæggelse af det kommunale regionale samarbejde. Det kan være en udfordring at omsætte retningslinjerne i en travl hverdag. Såvel kommune som region har oplevet et stærkt pres på de til rådighed værende ressourcer, og det har betydning for det aktuelle serviceniveau. Der er dog fortsat en fælles ambition om en helhedsorienteret indsats og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. En syg en plan en ansvarlig Side 2 af 5

3 Hvad mener I om, at der laves én opfølgende og koordinerende plan for den psykisk syge i et samarbejde mellem psykiatrien, den praktiserende læge og kommunen og at det overordnede ansvar placeres hos kommunen? Der er eksempler på fælles planer i det tværsektorielle samarbejde i form af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Det er den behandlingsansvarlige overlæge, der har ansvaret for udformning af aftalen/planen. Regeringens rapport om psykiatri stiller forslag om, at der etableres en model for borgers plan for borgere med psykiske lidelser og komplekse problemstillinger. Planen skal være it-understøttet og indeholde et samlet overblik over relevante oplysninger om den tværgående indsats. Planen skal være et redskab til borgeren, som samtidig kan fungere som koordinations- og kommunikationsredskab mellem borgeren, faggrupper og sektorer involveret i det konkrete forløb. Forslaget om borgers plan er i tråd med recovery-orienteringen. Det er en rigtig spændende tiltag og det bliver interessant at følge arbejdet i den nationale gruppe, der nedsættes for at vurdere forslagets potentialer og udforinger. Det er ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget på det nu foreliggende grundlag. Psykiatriens hus i alle kommuner Vil I arbejde for, at Aarhus i lighed med Silkeborg etablerer et psykiatriens Hus for derved at nedbringe antallet af indlæggelser og genindlæggelser? Aarhus Kommune har i en årrække drevet 4 lokalpsykiatriske centre i samarbejde med Region Midtjylland. De lokalpsykiatriske centre sikrede samtidig tilstedeværelse af kommunal social indsats, myndighed og regional behandling og gav samtidig en enestående mulighed for at understøtte koordination og kontinuitet i indsatsen. Implementeringen af Masterplan for Aarhus Universitetshospital har betydet en opløsning af de lokalpsykiatriske centre, idet regionen har omlagt indsatsen og derfor ikke længere er til stede i de fire centre. Der er en løbende udvikling i samarbejdet mellem kommune og region, og i den sammenhæng er Aarhus Kommune opmærksom på muligheden for at genskabe de samarbejdsflader og relationer, der forsvandt med ophøret af de kommunale regionale lokalpsykiatrier. Side 3 af 5

4 Dobbeltdiagnoser De dobbeltdiagnosticerede falder mellem to stole, da den psykiatriske behandling ligger hos regionen, mens misbrugsbehandlingen foregår i kommunen. Hvad kan/vil I gøre for at løse det problem? Tilrettelæggelse af behandlingen af mennesker med sindslidelse i kombination med et misbrug byder på flere udfordringer. Der er ikke uklarhed om, hvem der som udgangspunkt løser behandlingsopgaverne, idet det er en regional opgave at varetage behandlingen af sindslidelsen og en kommunal opgave at varetage behandlingen af misbruget. En stor gruppe borgere (hvor misbruget er hovedproblemstillingen) behandles i den kommunale misbrugsbehandling eventuelt i samarbejde med egen læge; en anden gruppe (hvor sindslidelsen er hovedproblemstillingen) behandles primært i behandlingspsykiatrien, der varetager behandlingen af såvel misbruget som den psykiatriske lidelse under indlæggelsesforløbet. Når borger udskrives, henvises til videre behandling af misbruget i kommunalt regi. Der er et fælles kommunalt regionalt ansvar for behandlingen af den gruppe af borgere, der på én gang har et markant misbrug og en kompliceret psykisk lidelse. For denne gruppe af borgere er der behov for parallel og samtidig indsats fra såvel kommune som region. Det er afgørende, at der er øje for paralleliteten i borgers problemstilling, og ligeså afgørende at der tages ansvar for handling og behandling i forhold til såvel misbruget som den psykiske lidelse. Der er særlige udfordringer i forhold til at sikre psykiatrisk udredning af borgere indskrevet i misbrugsbehandlingen. Borgere kan udredes ved egen læge eller viderevisiteres til den regionale behandlingspsykiatri. Det er ikke altid borgeren forfølger denne mulighed. Der er også særlige udfordringer i forhold til at motivere borgerne til at vedligeholde behandlingen såvel den medicinske behandling, som misbrugsbehandlingen. Samarbejdet om mennesker med psykisk lidelse og et samtidigt misbrug er et område, der har stor opmærksomhed i det løbende ledelsesmæssige samarbejde mellem region og kommune. Bruger- og pårørende råd i bostederne Mange brugere i bostederne er ikke i stand til selv at fremføre ønsker, synspunkter og eventuel kritik. Vil I arbejde for, at der indføres råd i bostederne, hvor både brugere og pårørende har sæde? Side 4 af 5

5 Der er ikke deciderede beboerråd i de socialpsykiatriske boformer ved Center for Boområdet, ligesom der ikke er fælles bruger- og pårørenderåd ved boformerne. I boformerne holdes faste beboermøder. Møderne indeholder dels information fra boformens leder, dels drøftelse af forskellige temaer, overvejelser og konkrete problemstillinger italesat af såvel beboerne som lederen. Der er stor opmærksomhed på, at ikke alle beboere møder op til beboermøderne. Medarbejderne (beboerens kontaktperson) har et særligt fokus den fraværende gruppe af beboerne, og prøver løbende at opfange beboernes overvejelser og vurderinger også i de situationer, hvor beboerne ikke er tydelige i deres formuleringer. Center for Boområdet har taget initiativ til etablering af et beboerråd på tværs af de 6 boformer. Da der kun mødte én beboer op til mødet valgte boområdet at sætte initiativet i bero. Center for Boområdet har fortsat et ønske om, at der etableres et beboerråd på tværs af boformerne og vil afprøve ideen igen på et senere tidspunkt. Center for Boområdet tilrettelægger samarbejdet med pårørende i overensstemmelse med Principper for pårørendesamarbejdet. Center for Boområdet har udarbejdet et forslag til Fælles Forum for pårørende. Det fælles forum for pårørende etableres på tværs af boformerne. Det fælles forum vil udgøre en platform for dialog, og mødets dagsorden udformes i fællesskab, således at såvel centres ledelse som de pårørende kan melde punkter på dagsordenen. Der er en forventning om, at fælles forum for pårørende opstartes ultimo 2014/primo Det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at etablere beboerråd med deltagelse af såvel beboerne som deres pårørende. Med den socialpsykiatriske indsats arbejdes bl.a. med understøttelse af beboernes empowerment, kompetencer og selvstændighed. At etablere et beboerråd med deltagelse af såvel beboere som pårørende kan virke kontraindicerende, da der er en risiko for, at de pårørende vil overtage rollen som beboernes talerør. Side 5 af 5