MAKROøkonomi. Kapitel 10 - Stabiliseringspolitik på kort sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

Transkript

1 MAKROøkonom Kaptel 10 - Stablserngspoltk på kort sgt Vejledende besvarelse Opgave 1 I en lukket økonom med konstante prser gælder følgende relatoner for efterspørgslen på varemarkedet og pengemarkedet, hvor er renten og er natonalndkomsten. Prvat forbrug C = ,5(-T) Prvate nvesternger I = Offentlgt forbrug og nvesternger G = 450 Skatter T = 450 Pengeefterspørgsel M E = 0,5 200 Pengeudbud M U = Fnd lgevægtsnveauet for natonalndkomst og rente Varemarkedet: = C + I + G + (X Z) = ,5-0, ,5 = I et, dagram kan denne lgevægt repræsenteres ved nedenstående lnje også kaldet IS fagltteraturen. Jo lavere, jo større I og dermed jo større Pengemarkedet: M U = M E 1000 = 0,

2 0,5 = Denne lgevægt kan på tlsvarende vs repræsenteres ved nedenstående lnje også kaldet LM fagltteraturen. Jo større, jo større pengeefterspørgsel, M E og dermed jo større Lgevægt på begge markeder: = r = 1400 = 3,5 => 0,5 = 200 3, = 3400 Dette kan således grafsk llustreres som LM 3,5 IS Fnd vrknngen på lgevægtsnatonalndkomsten og renten, hvs G øges fra 450 tl 550 Varemarkedet: = C + I + G + (X IM) 0,5 = Pengemarkedet: 2

3 0,5 = Lgevægt på begge markeder: = = 1500 = 3,75 0,5 = 200 3, = 3500 Da G stger betyder det at = C + I + G stger. IS rykkes mod højre. Den nye lgevægt kan således llustreres nedenstående fgur LM 3,75 3, I det hele taget har v at en ekspansv fnanspoltk (samt øget eksport) rykker IS kurven tl højre. En kontraktv fnanspoltk (og eksport fald) rykker kurven tl venstre. 3. Hvor stor blver crowdng-out vrknngen ved at øge G fra 450 tl 550 er således steget fra 3400 tl 3500, det vl sge med 100. Hvs kke renten var steget vlle lgevægten på varemarkedet have medført at = ,5-0, , ,5 = 1800 = Der har således været en crowdng-out på = 100 Dette kan llustreres nedenstående fgur, det v har at for = 3,5 og G er 550 er = Forskellen på de 100 mellem 3500 og 3600 er således crowdng-out. 3

4 LM 3,75 3, Fnd vrknngen på lgevægtsnatonalndkomsten og renten, hvs pengeudbuddet øges fra tl G sættes tl 450. Varemarkedet: 0,5 = Pengemarkedet: M U = M E 1200 = 0, ,5 = Lgevægt på begge markeder: = = 1200 = 3,0 0,5 = = V har således at => I => Da M U stger, betyder det, at falder. LM rykkes nedad (eller mod højre). Den nye lgevægt kan således llustreres nedenstående fgur 4

5 LM 0 LM 1 3,5 3,0 IS I det hele taget har v, at en ekspansv pengepoltk rykker LM kurven tl højre. En kontraktv pengepoltk rykker kurven tl venstre. Opgave 2 Vurder den kortsgtede vrknng på natonalndkomst, rente, valutareserve og valutakurs en llle åben økonom med flydende valutakurser og perfekt kaptalmobltet af: 1. Besparelser på de offentlge udgfter G => tendens tl => e (deprecerer) => NX. Valutareserven er uændret. Da pengeudbuddet og er uændret kan v ud fra lgevægten på pengemarkedet se, at er uændret den nye lgevægt. V har således, at G = - NX, det vl sge, at faldet de offentlge udgfter netop opvejes at en tlsvarende stgnng nettoeksporten. LM 0 0 Fnanspoltkken har således ngen effekt selv på kort sgt en åben økonom med flydende valutakurser og perfekt kaptalmobltet. 2. Større pengeudbud 5

6 M U => tendens tl => e (deprecerer) => NX =>. Valutareserven er uændret LM 0 LM Pengepoltkken er således meget effektv en åben økonom med flydende valutakurser og perfekt kaptalmobltet, der betyder, at der kke er nogen renteændrng og dermed ngen fnansel crowdng out effekt. 3. Kraftg konjunkturnedgang hos landets samhandelspartnere UDL => NX => e (deprecerer det der er lavere efterspørgsel efter hjemlandets valuta tl at fnansere eksporten) => NX gen. Valutareserven er uændret. Da pengeudbuddet, prsnveauet og er uændret, kan v ud fra lgevægten på pengemarkedet M U = L(, ) P se, at er uændret den nye lgevægt. V har således, at NX = - NX. Valutakursen absorberer således stødet fra udlandet, således at den eneste effekt er en deprecerng af valutaen. 6

7 LM 0 0 Opgave 3 Vurder den kortsgtede vrknng på natonalndkomst, rente, valutareserve og valutakurs en llle åben økonom med faste valutakurser og perfekt kaptalmobltet af: 1. Besparelser på de offentlge udgfter G => tendens tl og e (deprecerng) => centralbanken ntervenerer tl fordel for landets valuta => M U og valutareserven. Da e og er uændret kan v ud fra lgevægten på varemarkedet se, at I og NX er uændret =>. LM 1 LM Fnanspoltkken er således et effektvt økonomsk poltsk nstrument en llle åben økonom med faste valutakurser og perfekt kaptalmobltet som den danske. 2. Større pengeudbud M U => tendens tl og e (deprecerng) => centralbanken ntervenerer tl fordel for landets valuta => M U og valutareserven. Der er således ngen effekt på varemarkedet, det vl sge, at er uændret. 7

8 LM 0 LM IS Pengepoltkken har således ngen effekt en llle åben økonom med faste valutakurser, som v også kender det fra den umulge trekant. 3. Kraftg konjunkturnedgang hos landets samhandelspartnere UDL => NX => tendens tl e (deprecerer det der er lavere efterspørgsel efter hjemlandets valuta tl at fnansere eksporten) => centralbanken ntervenerer tl fordel for landets valuta => M U og valutareserven. Da G og og dermed I - er uændret kan v ud fra lgevægten på varemarkedet = C + I ()+ G + NX se, at NX =>. På pengemarkedet er (og P) uændret men M U og. Da der er faste valutakurser kan valutakursen således kke længere absorbere stødet fra udlandet. Nettoeksporten og dermed natonalndkomsten falder således. LM 1 LM

9 Opgave 4 Gv forslag tl en kombnaton af fnanspoltk og pengepoltk, der en lukket økonom vl have følgende vrknnger: 1. Forøget natonalndkomst med uændret rente Hvs man fører ekspansv fnanspoltk samtdg med ekspansv pengepoltk vl begge økonomske poltkker bdrage tl øget natonalndkomst. Den ekspansve fnanspoltk presser renten opad. Denne rentestgnng modvrkes ved en ekspansv pengepoltk. 2. Forbedret offentlg saldo med uændret natonalndkomst Den offentlge saldo kan forbedres ved at føre en stram fnanspoltk. Denne stramnng af fnanspoltkken reducerer natonalndkomsten og dermed pengeefterspørgslen og renten. Faldet natonalndkomst kan modvrkes af en ekspansv pengepoltk, der sænker renten yderlgere og som dermed forøger de prvate nvesternger og natonalndkomsten, således at denne alt alt er uændret. Opgave 5 To lukkede økonomer A og B tlrettelægger deres økonomske poltk på vdt forskellg måde. I land A føres ekspansv pengepoltk og kontraktv fnanspoltk (skattestramnnger). I land B er det lge omvendt. Her føres ekspansv fnanspoltk (skattelettelser) og kontraktv pengepoltk. 1. Vurder vrknngen på lgevægtsndkomst og lgevægtsrente de to lande. LAND A: Den kontraktve fnanspoltk (fx T ) => C => => M E =>. Dette forstærkes af den ekspansve pengepoltk M U =>. Rentefaldet medfører I =>. Den samlede effekt er således et rentefald, hvormod effekten på er uskker. LAND B: Den ekspansve fnanspoltk (fx T ) => C => => M E =>. Dette forstærkes af den kontraktve pengepoltk M U =>. Rentestgnngen medfører I =>. Den samlede effekt er således en rentestgnng, hvormod effekten på er uskker. Opgave 6 To åbne økonomer A og B med flydende valutakurser og perfekt kaptalmobltet tlrettelægger deres økonomske poltk på vdt forskellg måde. I land A føres ekspansv pengepoltk og kontraktv fnanspoltk (skattestgnnger). I land B er det lge omvendt. Her føres ekspansv fnanspoltk (skattelettelser) og kontraktv pengepoltk. 9

10 1. Vurder vrknngen på lgevægtsndkomst og lgevægtsrente de to lande. LAND A: Den kontraktve fnanspoltk (fx T ) => C => => M E => tendens tl r. Dette forstærkes af den ekspansve pengepoltk M U => tendens tl r => e (deprecerng) => NX. Fra pengemarkedet kan v se, at en øget pengemængde og uændret rente medfører, at natonalndkomsten er steget. Dette skyldes altså den øgede nettoeksport. LAND B: Den ekspansve fnanspoltk (fx T ) => C => => M E => tendens tl r. Dette forstærkes af den kontraktve pengepoltk M U => tendens tl r => e (apprecerng) => NX. Fra pengemarkedet kan v se, at en faldende pengemængde og uændret rente medfører, at natonalndkomsten er faldet som følge af den faldende nettoeksport. Det er således begge lande pengepoltkken, der slår gennem. Det svarer tl at det en åben økonom med flydende valutakurser er pengepoltkken effektv kke fnanspoltkken. Opgave 7 To åbne økonomer A og B med faste valutakurser og perfekt kaptalmobltet tlrettelægger deres økonomske poltk på vdt forskellg måde. I land A føres ekspansv pengepoltk og kontraktv fnanspoltk (skattestgnnger). I land B er det lge omvendt. Her føres ekspansv fnanspoltk (skattelettelser) og kontraktv pengepoltk. 1. Vurder vrknngen på lgevægtsndkomst og lgevægtsrente de to lande. LAND A: Den kontraktve fnanspoltk (fx T ) => C => => M E => tendens tl r. Dette forstærkes af den ekspansve pengepoltk M U => tendens tl => e (deprecerng) => centralbanken ntervenerer tl fordel for landets valuta => M U og valutareserven. Da r og e og dermed I og NX er uændret, kan v ud fra lgevægten på varemarkedet se, at C =>. Fra pengemarkedet kan v se, at en uændret rente og faldende natonalndkomst alt alt betyder en faldende pengemængde den nye lgevægt. LAND B: Den ekspansve fnanspoltk (fx T ) => C => => M E => tendens tl. Dette forstærkes af den kontraktve pengepoltk M U => tendens tl r => e (apprecerng) 10

11 => centralbanken ntervenerer mod landets valuta => M U og valutareserven. Da r og e og dermed I og NX er uændret, kan v ud fra lgevægten på varemarkedet se, at C =>. Fra pengemarkedet kan v se, at en uændret rente og stgende natonalndkomst alt alt betyder en stgende pengemængde den nye lgevægt. Det er således begge lande fnanspoltkken, der slår gennem. Det svarer tl at det en åben økonom med faste valutakurser er fnanspoltkken effektv kke pengepoltkken. 11