Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
|
|
|
- Steffen Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab Epi forelæsning 2 Dias 1
2 Hvordan ved vi om behandlingen virker? Epi forelæsning 2 Dias 2
3 En kohorte af patienter 5 eksponeret for 5 eksponeret for Epi forelæsning 2 Dias 3
4 efter 6 mdr 1/5 døde 3/5 døde RR = (3/5)/(1/5) = 3 RD = (3/5)-(1/5) = 0.4 OR = (3/2)/(1/4) = 6 Epi forelæsning 2 Dias 4
5 Typer af fortolkninger RR = (3/5)/(1/5) = 3 RD = (3/5)-(1/5) = 0.4 OR = (3/2)/(1/4) = 6 Association: Patienter, der har fået i stedet for har en 3 gange større risiko for at dø inden for 6 måneder Epi forelæsning 2 Dias 5
6 Typer af fortolkninger RR = (3/5)/(1/5) = 3 RD = (3/5)-(1/5) = 0.4 OR = (3/2)/(1/4) = 6 Association: Patienter, der har fået i stedet for har en 3 gange større risiko for at dø inden for 6 måneder Kausal effekt (på gruppe-niveau): Hvis jeg giver patienter i stedet for 3-dobles disse patienters risiko for at dø inden for 6 måneder Epi forelæsning 2 Dias 6
7 Men hvorfor og hvorfor Indikation Epi forelæsning 2 Dias 7
8 Men hvorfor og hvorfor Indikation Forskellen mellem de to grupper kan skyldes behandlingen og/eller andre forskelle mellem de som modtager og de, som modtager I dette tilfælde skyldes det at indikationerne er forskellige ( Confounding by indication ) Epi forelæsning 2 Dias 8
9 Men hvorfor og hvorfor Randomisering Q: Hvad er specielt ved randomisering? A: At allokering til behandlingen ikke afhænger af prognose eller behandlingsrespons I dette tilfælde vil sygdommens sværhedsgrad ikke hænge sammen med typen af pille efter randomisering Epi forelæsning 2 Dias 9
10 Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 10
11 Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 11
12 Men hvorfor og hvorfor Randomisering Q: Hvad er specielt ved randomisering? A: At allokering til behandlingen ikke afhænger af prognose eller behandlingsrespons I dette tilfælde vil sygdommens sværhedsgrad ikke hænge sammen med typen af pille efter randomisering Epi forelæsning 2 Dias 12
13 Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 13
14 årige læger Beta-caroten vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 14
15 årige læger Vitamin E vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 15
16 årige læger Vitamin C vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 16
17 årige læger Multivitamin vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 17
18 årige læger Beta-caroten E + C + multivitamin vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 18
19 Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 19
20 Epi forelæsning 2 Dias 20
21 Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 21
22 Epi forelæsning 2 Dias 22
23 15 akutmodtagelse randomiseret to typer af initiel behandling af piskesmæld 599 patienter individuelt randomiseret til fysioterapi eller usual treatment (Ingen forskel på typer af initiel behandling, ringe effekt af fysioterapi. Lamb et al. Lancet 2013) Epi forelæsning 2 Dias 23
24 Epi forelæsning 2 Dias 24
25 C. difficile Hyppig årsag til nomosokiel diarré, særligt efter behandling med bredspektret antibiotika Fluorquinoloner, cephalosporiner Sygelighed/dødelighed er ikke ubetydelig Behandlingen er antibiotika Gentagne infektioner efter behandling er hyppigt Epi forelæsning 2 Dias 25
26 En ond cirkel? Infektion med C. difficile Behandling med antibiotika Sårbarhed for C. difficile Reduktion af tarmflora Epi forelæsning 2 Dias 26
27 Intestinal mikrobiota Case-serier af patienter har vist at transplantation af mikrobiota måske er en effektiv behandling transplanation MEN vi ved ikke hvordan lignende patienter ville have klaret sig uden transplantation af mikrobiota RCT Kohorte Case-kontrol Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-serier/kasuistikker Epi forelæsning 2 Dias 27
28 Standardbehandling Kort UDEN transfusion Kort MED transfusion The FECAL trial Population: Population af patienter med gentagne c. difficile infektioner behandlet med standardbehandling Outcome: Status ved 10 ugers follow-up. Behandling med antibiotika (14 dage) Behandling med antibiotika (4-5 dage) Laxativ Behandling med antibiotika (4-5 dage) Laxativ Nasoduodenal transplantantion af donor-fæces Epi forelæsning 2 Dias 28
29 Stor forskel, men før randomisering Epi forelæsning 2 Dias 29
30 Stor forskel, men før randomisering Epi forelæsning 2 Dias 30
31 Ingen store forskelle mellem grupperne efter randomiseringen (men inden behandlingen) Epi forelæsning 2 Dias 31
32 Bortfald efter randomisering Patient A må efter randomisering men før behandlingen igangsættes udelukkes på grund af forværring af en præeksisterende lidelse Hvad skal vi gøre? Patient B dør af KOL efter 13 dage Hvad skal vi gøre? Epi forelæsning 2 Dias 32
33 Bortfald efter randomisering Patient A Hvis eksklusionen ikke har noget med den behandling patienten var allokeret til, så er det problemfrit Patient B Har modtaget behandlingen, som derfor kan være en årsag til patients død. Forfatterne tæller i analyserne B som om behandlingen ikke virkede Epi forelæsning 2 Dias 33
34 Intention-to-treat Analyser data ud fra hvad deltagerne blev randomiseret til af behandling (og altså ikke hvad de faktisk modtog af behandling) Det eneste, som er særligt ved randomisering er at allokering til behandlingen ikke afhænger af prognose eller behandlingsrespons Epi forelæsning 2 Dias 34
35 Epi forelæsning 2 Dias 35
36 FECAL: Termineret før tid Et eksternt monitoring board kunne se at der var meget stor forskel mellem de tre arme i studiet Der er derfor ikke længere usikkerhed om hvilken behandling som er bedst ( Equipoise, usikkerhedsprincip ) Derfor termineres trialen efter kun 42 patienter (planlagt: 120 patienter) Epi forelæsning 2 Dias 36
37 Epi forelæsning 2 Dias 37
38 Hvad er der særligt ved randomisering? Det eneste, som er særligt ved randomisering er at allokering til behandlingen ikke afhænger af prognose eller behandlingsrespons Ingen systematisk confounding fra fx forskelle i køn, sygdommens sværhedsgrad, behandlerens dygtighed, patientents alder, genetiske dispositioner, tidligere behandling, co-morbiditeter, kost, alkohol, motion, socioøkonomi Der kan stadig være bias, fx Selektionsbias, informationsbias Manglende blinding: Patienter/behandlere/databehandlere ved hvem, der har modtaget hvilken behandling Publikationsbias: Kun store studier og/eller studier med statistisk signifikante fund publiceres Epi forelæsning 2 Dias 38
39 Evidens-baseret medicin Guyatt et al. JAMA 1992: Hvordan ved vi om behandlingen virker? Epi forelæsning 2 Dias 39
40 Evidens-baseret medicin Guyatt et al. JAMA 1992: Hvordan ved vi om behandlingen virker? Vi kan spørge overlægen Epi forelæsning 2 Dias 40
41 Evidens-baseret medicin Guyatt et al. JAMA 1992: Hvordan ved vi om behandlingen virker? Vi kan spørge overlægen Vi kan gennemgå den videnskabelige litteratur Epi forelæsning 2 Dias 41
42 Evidens-baseret medicin Filtreret viden, fx Enkelt-studier Fokus for dette kursus Sackett DL, Straus SE, Richardson WS, et al. Evidence-based medicine: how to practice and teach EBM. 2nd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone, 2000 Ekspertviden Epi forelæsning 2 Dias 42
43 Metaanalyse af beta-blokkere og dødelighed efter AMI Epi forelæsning 2 Dias 43
44 Epi forelæsning 2 Dias 44
Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected], Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected]. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse
Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske
Effektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Epidemiologisk evidens og opsummering
Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste
Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected]. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om
Effektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang
Evidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Hvad er bias? Studiets resultat det sande resultat En systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng Pga. en systematisk
Studiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 18. maj 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Epidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet [email protected] At belyse en videnskabelig hypotese ved
Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected]. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Udarbejdelse af anbefalinger
1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at
Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Epidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard
Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Epidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected], Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Population attributable fraction
Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
1) Clostridium difficile- definition
1) Clostridium difficile- definition 2) Forbyggelse af CDI med Saccharomyces boulardii 3) Når ulykken er sket og en patient er endt med recidiverende tilfælde af CDI; Fæcestransplantation 4) Ny probiotika
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message
Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:
Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Epidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse
Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse Sygehuserhvervet CD i Danmark HAIBA Den farlige CD027 er på vej ned! Nye CD027 tilfælde fordelt
Introduktion til epidemiologi
Introduktion til epidemiologi Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet It og sundhed l 9. april 2015 l Dias
Evidensbaseret praksis. Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod
Evidensbaseret praksis Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod Historie Modeller Teori Metode Ideologi Introduktion til EBP 2 EBP Ingrid Egerod Historisk rids Archie Cochrane (1909 1988) Systematiserer
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Afholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Epidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab
Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 12. september, 2005 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation
Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne
Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.
En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daroiche et al; Chlorhexidine Alcohol versus Povidone-Iodide for Surgical-Site Antisepsis,. Tidsskrift,
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Præcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Dato 27-01-2015 Sagsnr. 1-2410-102/80 Hib [email protected] SUU alm. del, spørgsmål 361 bilag Gennemgang af 3 reviews
Rehabilitering i et Recovery perspektiv
Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00
Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Epidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2016 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Træthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,
Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi
Kritisk vurdering af en oversigtsartikel
Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp
Eksperimentelle undersøgelser
Observerende undersøgelser: Studier af forekomst (incidens, prævalens). Studier af sammenhænge eller kontraster i naturen. Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Eksperiment, forsøg: Studiet af reaktionen
