Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Transkript

1 KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne til en eller flere personlighedsforstyrrelser 1. Den mest almindelige personlighedsforstyrrelse i Danmark er emotionel ustabil personlighedsstruktur eller borderline, som denne personlighedsforstyrrelse også kaldes. Det skønnes at 1 til 4 % af befolkningen har bordeline, og at henholdsvis 23% af de personer der modtager ambulant psykiatrisk behandling og 43% af de personer der modtager stationær psykiatrisk behandling har borderline 2. Mennesker med borderline er karakteriseret ved en betydelig ustabilitet i interpersonelle forhold, selvopfattelse og humør, samt en impulsiv adfærd. Der er et mønster af til tider hurtige udsving fra perioder med tillid til perioder med fortvivlelse, med frygt for opgivelse og afvisning med dertil hørende tendens til selvmordstanker og selvskadende adfærd. Ligeledes medfører sygdommen en betydelig svækkelse af patientens sociale, psykologiske og erhvervsmæssige funktion og livskvalitet. 12. juni 2014 j.nr /1/BEHJ Tlf Fax E-post syb@sst.dk Ofte bliver borderline overset og patienten bliver først henvist efter udvikling af komorbid symptomlidelse som fx depression, selvskadende adfærd, misbrug af stoffer, alkohol eller mad, og ofte først efter flere års psykisk lidelse. Tidlig identifikation af patienter med tegn til personlighedsforstyrrelser i almen praksis ved brug af validerede instrumenter hertil, vil kunne være med til at sikre en tidligere henvisning til udredning og behandling. Der er udarbejdet regionale behandlingspakker på hovedfunktionsniveau for patienter med evasiv og emotionel personlighedsforstyrrelse. Behandlingspakkerne indeholder dog ikke mere specifikke, hvorfor der efterspørges for diagnostik og behandling blandt det kliniske personale. På denne baggrund er det besluttet at igangsætte udarbejdelsen af en national klinisk retningslinje om tidlig identifikation af personlighedsforstyrrelse i almen praksis og behandling af borderline. Formålet med den kliniske 1 Samuels J. Personality disorders: epidemiology and public health issues. Int Rev Psychiatry. 2011;23 (3): National Health and Medical Research Council. Clinical Practice Guideline for the Management of Borderline Personality Disorder. Melbourne: National Health and Medical Research Council;

2 retningslinje er at styrke og ensarte kvaliteten i behandlingen af borderline på tværs af landet. Den retningslinje skal udformes på en sådan måde, at den: 1) Bygger på den bedst tilgængelige evidens 2) Giver konkrete anbefalinger til de sundhedsprofessionelle i de situationer, hvor der skal træffes konkrete beslutninger undervejs i patientforløbene. Side 2 3) Går på tværs af sektorer og sundhedsprofessionelle Afgrænsning Den retningslinje vil fokusere på udvalgte dele af patientforløbet. Fokus for retningslinjen vil blive indsnævret yderligere på første arbejdsgruppemøde under hensyntagen til de tids- og omfangsmæssige rammer for udarbejdelse af. Fokus for den retningslinje er foreløbigt afgrænset til udvalgte dele af identifikation og behandlingen af personer, der har en emotionel ustabil personlighedsstruktur (borderline) (ICD-10: F603). Retningslinjen beskæftiger sig ikke med håndtering af komorbide tilstande. De vil så vidt muligt tage udgangspunkt i eksisterende danske og udenlandske, metaanalyser mv. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal bidrage til udarbejdelsen af den retningslinje. Arbejdsgruppens opgaver omfatter følgende: Udarbejdelse af for udvalgte dele af patientforløbet, herunder som udgangspunkt: o Validerede instrumenter til identifikation af patienter med personlighedsforstyrrelser i primærsektor o Behandling af patienter med borderline o Overvejelser omkring implementering - forslag til kvalitetsudvikling og monitorering (indikatorer, opdatering og forskning) Som et led i arbejdet vil det være nødvendigt at foretage en yderligere indsnævring af, hvilke og hvor mange interventioner retningslinjen skal omfatte. Arbejdsgruppen: Deltager i en hel dags metodeundervisning forud for arbejdet

3 Deltager i møder i arbejds- og referencegruppe Bidrager til definition og afgrænsning af målgruppen for ne Bidrager til at afgrænse retningslinjen samt kvalificere de fokuserede spørgsmål, som retningslinjen skal besvare Bidrager til at kvalificere litteratursøgningen Gennemgår litteraturen Varetager/bidrager til vurdering af litteraturen (evidensvurdering) Udformer anbefalinger Kommenterer løbende på tekstudkast til retningslinjen Side 3 Arbejdsgruppens medlemmer må forvente en betydelig arbejdsindsats med gennemgang og vurdering af eksisterende litteratur på området mellem møderne samt kort frist til at kommentere på tekstudkast til retningslinjen, særligt i slutfasen. Arbejdsgruppemedlemmerne forventes endvidere at deltage i en undervisningsdag i metode (evidensvurdering, bl.a. GRADE). vil i samarbejde med ekstern fagkonsulent på området, forestå den skriftlige udarbejdelse af ne. Der tilknyttes endvidere en metodekonsulent til arbejdsgruppen. Følgende organisationer anmodes om at udpege repræsentanter til arbejdsgruppen: Dansk Psykiatrisk Selskab - 3 repræsentanter (gerne repræsentanter fra både sygehussektoren og speciallægepraksis) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab - 2 repræsentanter Dansk Psykolog Forening - 2 repræsentanter Dansk Sygepleje Selskab - 2 repræsentanter Dansk Selskab for Almen Medicin - 1 repræsentant Danske Fysioterapeuter - 1 repræsentant udpeger formanden og varetager sekretariatsfunktionen for arbejdet. kan supplere arbejdsgruppen efter behov. Referencegruppens opgave og sammensætning Der nedsættes en referencegruppe, der skal kommenterer på arbejdet undervejs. Referencegruppens opgaver omfatter følgende:

4 Kommentering af afgrænsning og fagligt indhold i ne Bidrage med relevant faglig og organisatorisk viden Kommentering på udkast til inden de sendes i høring Referencegruppen har primært en høringsfunktion og skal medvirke til at højne resultatet og sikre forankring af ne. Følgende myndigheder/organisationer anmodes om at udpege repræsentanter til referencegruppen: Side 4 KL - 1 repræsentant- Danske Regioner - 1 repræsentant Regionerne - 5 repræsentanter (udpeget af Danske Regioner) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - 1 repræsentant Socialstyrelsen 1 repræsentant Borderlinenetværket - 1 repræsentant Landsforeningen SIND - 1 repræsentant Arbejdsgruppens medlemmer overværer referencegruppens møder. Organisering af arbejdet Mødefrekvens Der forventes afholdt fem arbejdsgruppemøder i arbejdsgruppen inden høringsfasen og et sjette møde efter høringen i perioden august 2014 til marts Mødedatoerne er som følger: 1. møde i arbejdsgruppen: 27. august 2014, kl møde i arbejdsgruppen: 17. september 2014, kl møde i arbejdsgruppen: 22. oktober 2014, kl møde i arbejdsgruppen: 17. december 2014, kl møde i arbejdsgruppen: 28. januar 2015, kl møde i arbejdsgruppen: 31. marts 2015, kl Referencegruppens afholder to møder i den tilsvarende periode, som afholdes samme dag som 2. og 5. møde i arbejdsgruppen. 1. møde i referencegruppen: 17. september 2014, kl møde i referencegruppen: 28. januar 2015, kl Dato for obligatorisk metodeundervisning er (arbejdsgruppemedlemmerne tilmelder sig én af datoerne): 1. september 2014, kl september 2014, kl september 2014, kl september 2014, kl september 2014, kl

5 6. oktober 2014, kl oktober 2014, kl Mødereferat udarbejder beslutningsreferat fra arbejdsgruppemøderne samt referat fra referencegruppemøderne. Referetat sendes til kommentering senest én uge efter mødets afholdelse med henblik på gruppens bemærkninger og godkendes skriftligt inden for en fastsat tidsfrist. Side 5 Tidsplan forventer, at der foreligger et høringsudkast i februar Efter høringsfasen vil retningslinjen blive forelagt styregruppen samt det nationale udvalg for inden publicering, forventeligt i maj 2015.