Grundlæggende egenskaber for vand og fedt
|
|
- Arthur Carlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering, Modellering, Geometri og måling, Tal og algebra Introduktion: Før eleverne kan begynde at forstå konceptet om emulsioner, er det vigtigt, at de har en fundamental forståelse for de hydrofile og hydrofobe egenskaber af olie og vand. I denne aktivitet introduceres eleverne til temaet emulsion gennem et simpelt forsøg med blanding af olie og vand. Eleverne formulerer hypoteser, hvor de med udgangspunkt i deres eksisterende viden argumenterer for, hvordan olie og vand vil blandes. Herefter tester de deres hypoteser og bliver introduceret til molekylers hydrofile og hydrofobe egenskaber. Målet med aktiviteten er, at eleverne får en forståelse for, at nogle at olie og vands egenskaber opstår på det molekylære niveau.
2 Side: 2/9 Aktivitets-overview 1 Introducér elevene til aktiviteten, og sæt dem sammen grupper af Få grupperne til at komme med en hypotese på, hvad der vil ske, hvis en deciliter vand og en deciliter olie blandes i et syltetøjsglas. Hvis eleverne ikke tidligere har prøvet at arbejde med hypoteser, skal dette kort introduceres. Husk, at der i hypoteser arbejdes med kvalificerede bud. Dvs. der må ikke bare gættes, men en hypotese skal begrundes i tidligere erfaring. Det er derfor vigtigt, at eleverne ikke bare gætter, men som en del af hypotesen selv kommer med en begrundelse for, hvorfor vand og olie ikke vil blandes. Og måske kan de endda se for sig, at de ved tidligere lejlighed har set, hvordan vand og olie i en gryde f.eks. ikke ville blandes - så de må bare trække på deres hverdagslige erfaring her. 3 Skriv de forskellige hypoteser samt begrundelser op på tavlen. 4 Udlever glas, olie og vand og få eleverne til selv at gennemføre forsøget. 5 Gennemgå i plenum, om hypoteserne levede op til det, eleverne havde forventet - inddrag gerne de hypoteser, som de opstillede tidligere. Få eleverne til at gennemgå de argumenter, de brugte. Det er vigtigt gennem dialogen, at der nås frem til, at vand og fedt må have forskellige egenskaber. Hvis det ikke er helt klart, at det ikke er massefylden, der gør, at de skilles, kan man hælde ethanol med lidt frugtfarve i oven på oliefasen i glasset (det skal gøres en smule forsigtigt) - se kopiark 1. Når man ryster glasset, vil ethanol og vand blandes, hvorimod fedt stadig vil separere, selvom ethanol har lavere massefylde end vand. 6 Få eleverne til at finde eksempler på både olie og fedt i maden. Typiske eksempler på olie i maden: mayonnaise, dressing, saucer. Typiske eksempler på fedt: mælk, smør, kød, nødder (vær opmærksom på, at fedtpartiklerne i mælk er faste). 7 Diskuter i plenum, hvad forskellen på olie og fedt er. 8 Få eleverne til at finde eksempler på fedt og vand molekyler på nettet. Gennemgå herefter på tavlen strukturen for fedt og vandmolekyler, og hvorfor disse ikke vil blandes. Se billede af vand- og fedtmolekyler på kopiark 2. Læs desuden mere
3 Side: 3/9 under uddybende. 9 Diskuter kort i plenum, hvad hydrofil og hydrofob betyder. 10 Afslutning på aktiviteten. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Introducér elevene til aktiviteten, og sæt dem sammen grupper af 3-4. I sikkert ganske klar over, at der er fedt i maden, men er I klar over, at fedt faktisk har en betydning for strukturen af nogle madvarer? I dag skal vi selv prøve at undersøge nogle af de helt grundlæggende molekyle-egenskaber af vand, fedt i maden og fedtstoffer generelt. Faktisk uden egentligt at vide så meget om molekyler kan I selv undersøge og finde ud af noget helt basalt om molekylernes egenskaber. 2 Få grupperne til at komme med en hypotese på, hvad der vil ske, hvis en deciliter vand og en deciliter olie blandes i et syltetøjsglas. Hvis eleverne ikke tidligere har prøvet at arbejde med hypoteser, skal dette kort introduceres. Husk, at der i hypoteser arbejdes med kvalificerede bud. Dvs. der må ikke bare gættes, men en hypotese skal begrundes i tidligere erfaring. Det er derfor vigtigt, at eleverne ikke bare gætter, men som en del af hypotesen selv kommer med en begrundelse for, hvorfor vand og olie ikke vil blandes. Og måske kan de endda se for sig, at de ved tidligere lejlighed har set, hvordan vand og olie i en gryde f.eks. ikke ville blandes - så de må bare trække på deres hverdagslige erfaring her. 3 Skriv de forskellige hypoteser samt begrundelser op på tavlen. 4 Udlever glas, olie og vand og få eleverne til selv at gennemføre forsøget. Nu vil vi gennemføre forsøget og se, om jeres hypoteser holder 5 Gennemgå i plenum, om hypoteserne levede op til det, eleverne havde forventet - inddrag gerne de hypoteser, som de opstillede tidligere. Få eleverne til at gennemgå de argumenter, de brugte. Det er vigtigt gennem dialogen, at der nås frem til, at vand og fedt må have forskellige egenskaber. Hvis det ikke er helt klart, at det ikke er massefylden, der gør, at de skilles, kan man hælde ethanol med lidt frugtfarve i oven på oliefasen i glasset (det skal gøres en smule forsigtigt) - se kopiark 1. Når man ryster glasset, vil ethanol og vand blandes, hvorimod fedt stadig vil separere, selvom ethanol har lavere massefylde end vand.
4 Side: 4/9 Kunne olie og vand blandes? -> Nej, det kunne det ikke. Men det så da ud, som om det gerne ville blandes, da vi rystede det sammen? -> Ja, efter et stykke tid skiltes de 2 faser af vand og olie igen. -> hvad kan det fortælle om de grundlæggende egenskaber af vand og fedt.? -> Ja, de er forskellige, og det er faktisk på det molekylære niveau, de er forskellige. 6 Få eleverne til at finde eksempler på både olie og fedt i maden. Typiske eksempler på olie i maden: mayonnaise, dressing, saucer. Typiske eksempler på fedt: mælk, smør, kød, nødder (vær opmærksom på, at fedtpartiklerne i mælk er faste). 7 Diskuter i plenum, hvad forskellen på olie og fedt er. Drøft med eleverne, at fedt typisk er fast ved stuetemperatur, mens olier er flydende. For de ældste klasser kan der her eventuelt introduceres, hvad forskellen på mættede og umættede fedtsyrer er, og at de umættede typisk er flydende ved stuetemperatur, mens de mættede typisk faste. vær opmærksom på, at det ikke kun er graden af mætning men også fedtsyrernes længde, der spiller ind. Her er kortere typisk mere flydende en længere. 8 Få eleverne til at finde eksempler på fedt og vand molekyler på nettet. Gennemgå herefter på tavlen strukturen for fedt og vandmolekyler, og hvorfor disse ikke vil blandes. Se billede af vand- og fedtmolekyler på kopiark 2. Læs desuden mere under uddybende. Som I kan se på de strukturer, I har fundet på nettet, er der en fundamental forskel i den måde, de er opbygget. Vandmolekyler er ladede molekyler med små delvise negative og positive ladninger. Fedtmolekyler er lange fuldstændigt uladede molekyler. Molekyler vil typisk helst være sammen med dem, der ligner dem selv, og derfor vil fedt og vand ikke blandes. 9 Diskuter kort i plenum, hvad hydrofil og hydrofob betyder. Hvad betyder hydrofob -> ja, I ved vel, hvad en fobi er f.eks. araknofobi eller homofobi. Hvis jeg nu siger, at hydro betyder vand - hvad kunne I så forestille jer, hydrofobi betyder? -> Man kalder normalt molekyler, der gerne vil blandes med vand, for hydrofile og dem, der ikke vil blandes med vand, for hydrofobe. 10 Afslutning på aktiviteten. Nu har I set, hvordan vi med et simpelt forsøg har undersøgt nogle molekylære
5 Side: 5/9 egenskaber af vand og fedt. I den næste aktivitet vil vi prøve at se på, hvordan man kan blande fedt og vand ved hjælp af andre molekyler, Forberedelser 1 syltetøjsglas eller lignende per gruppe af 4 elever Ca. 1 liter rapsolie Ca. 1 liter vand Sørg for at have vasket og skyllet glassene godt, er der blot det mindste søbe i glassene, kan sæben virke som emulgator og forsøget kan ikke lade sig gøre. Det kan være en fordel at tage billederne fra aktiviteten og downloade eller printe dem ud så eleverne kan se på dem når i tale om molekyler. Læringsmål Eleverne arbejder i denne aktivitet med hypotesedannelse og får introduceret begreberne hydrofilicitet og hydrofobicitet. Dette foregår gennem konkrete øvelser med involvering af vand og fedt, hvis grundlæggende egenskaber de således også stifter bekendtskab med. For faget fysik/kemi sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål: Kompetenceområde: Undersøgelse Færdigheds og vidensmål: Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Kompetenceområde: Modellering Færdigheds- og vidensmål: Modellering i naturfag Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag. Eleven har viden om modellering i naturfag.
6 Side: 6/9 Færdigheds- og vidensmål: Stof og stofkredsløb Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller Eleven har viden om Grundstoffernes periodesystem Kompetenceområde: Perspektivering Færdigheds- og vidensmål: Perspektivering i naturfag Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problem-stillinger med naturfagligt indhold Matematik Kompetenceområde: Matematiske kompetencer Færdigheds og vidensmål: Ræsonnement og tankegang Eleven kan skelne mellem hypoteser, definitioner og sætninger Eleven har viden om hypoteser, definitioner og sætninger Tegn på læring: Eleven kan med egne ord fortælle hvad hydrofob og hydrofil betyder Eleven kan identificere vand og evt. ethanol som hydrofilt og olie og fedt som hydrofobt Eleven kan nævne forskellen på fedt og olie. Uddybende Fænomenet, hvor vand og olie ikke kan blandes, eller rettere sagt at olie vil aggregere, når det blandes ud i vand, kaldes den hydrofobe effekt. Årsagen finder man ved at se på molekylernes struktur, og hvordan de interagerer sammen. Vandmolekyler består af ét ilt- og to brintatomer. Ilt er mere elektronegativt end brint, og grundet vands molekylestruktur bevirker det, at vandmolekyler har små partielle ladninger. Ilt er en lille smule negative og brint en smule positivt. Blander man en masse vandmolekyler sammen, vil de tiltrække hinanden (på samme måde som sydpoler og nordpoler ved magneter gør det). Man kalder vand for et polært molekyle. Se mere på kopiark 2. Fedtmolekyler derimod består primært af kulstof og brint. Fordi kulstof og brint ikke er så forskellige i
7 Side: 7/9 elektronegativitet, har fedtsyrer ikke partielle ladninger ligesom vand. Man kalder derfor også fedtmolekyler for primært upolære molekyler. I grove træk opstår den hydrofobe effekt, når man forsøger at blande disse to væsker med hinanden. Fordi vandmolekylerne er så glade for at være i opløsning med molekyler, der ligner vand, ville det koste energi, hvis der skulle presses fedtmolekyler derind. Medmindre man konstant ryster eller på anden måde tilfører noget varme eller anden energi til en blanding af disse to væsker, vil de derfor med tiden fordele sig i to faser; hvilket er det, eleverne observerer i forsøget efter noget tid. Ethanol ligner vand Ethanol er et molekyle, der ligner vand en smule. Alkoholgruppen på molekylet hedder en OH gruppe, og den kan indgå i bindinger med vandmolekylerne. Det er derfor muligt for ethanol at blandes i vand. Massefylde vs molekylegenskaber Det kan umiddelbart se ud, som om at årsagen til at fedt og vand skiller, kun skyldes, at fedt har en lavere massefylde end vand (olier har omkring 0,9 kg/l og vand 1kg/L), men ethanol (ca. 0,79 kg/l) der også har en lavere massefylde end vand og endda fedt kan stadig blandes med vand. Forsøget med ethanol bruges derfor til at understrege, at det ikke er massefylde men molekylære egenskaber, der skaber den hydrofobe effekt. Kopiark Kopiark: Kopiark 1 Ethanol, vand og olie.pdf Kopiark 2 Vand og fedt.pdf
8 Forløb: Kender du den om vand og fedt? Aktivitet 1: Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfatter: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 1 Ethanol, vand og olie Hvad sker der, når man putter tre væsker med forskellig massefylde ned i samme glas? Og hvad sker der, når man begynder at ryste glasset?
9 Forløb: Kender du den om vand og fedt? Aktivitet 1: Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfatter: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 2 Vand og fedt Vandmolekyler og fedtmolekyler
Tjek mayonnaisen! Hvordan virker en emulsion?
Side: 1/11 Tjek mayonnaisen! Hvordan virker en emulsion? Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Olie, Vand, Hydrofil, Hydrofob, Emulgator, Emulsion Kompetenceområder: Introduktion:
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereFysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Læs mereFærdigheds- og vidensområder Evaluering
Klasse: Mars F/K Skoleår: 16/17 Årsplanen er udformet med udgangspunkt i ClioOnlines årsplan for 7.klasse. Vi starter ud med en introduktion til faget, så eleverne kan få en fornemmelse for, hvordan vi
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereLav smukke saltkrystaller
Månestenen #08 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Lav smukke saltkrystaller Vandet i Det Døde Hav består af 33 % salt. Det er 10 gange mere end i Vesterhavet. I denne opgave eksperimenterer
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereMål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken
Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereSelvsamlende enkeltlag Lærervejledning
Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv er et mindre undervisningsforløb, hvor eleverne selv skal fremstille et sølvlag og belægge det
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs mereForløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.
Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs mereOpgaver. Emulgatorer - fedt at stabilisere. Animationer. Tekster. Eksperimenter
Opgaver Opgaver Animationer 1. Chromatografi 2. Micelle 3. Emulsion 4. Hydrogenbinding 5. Monoglycerid Tekster 6. Emulgatorer 7. Emulsion Eksperimenter 8. Cremefremstilling Dagcreme Natcreme Forsøg 9.
Læs mereKombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer
Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereUndersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi
Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven
Læs mereEleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs merePRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen
PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen - Teoretisk grundlag for prøverne - Liste med links - Portalen: PRØV!Mundtlig matematik Niveau 1 vedrører viden om objekter, definitioner, tekniske
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereÅrsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro
Læs mereForsæbning af kakaosmør
Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mereOverordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mereUndervisnings plan til Programmering
Undervisnings plan til Programmering Klasse: 7. klasse Fag: Fysik/Kemi Emne: We are all mad Dette forløb tager udgangspunkt i, at filmen Alice i Eventyrland er en blanding af almindelig film og tegnefilm
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom
Læs mereSandsynlighed og smag
Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er
Læs mereOlfaktometrisk titrering
Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereØvelse 2 Mest mættede olier
Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereFra saltvand til ferskvand
Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til
Læs mereVelkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode
Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode Program Oplæg til undersøgelser i naturfagene Praktisk arbejde Aktivitetsvejledning + Diskussionsspørgsmål Opsamling tid til spørgsmål (5-10 min) (Udleverer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereBASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG
BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as
Læs mereI forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Læs mereHvad er en flygtning?
Opgaveark Hvad er en flygtning? Opgave til Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne Som en introduktion til mini-forløbet med virtual reality skal eleverne stifte bekendtskab
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereØvelse: Chlorofylindholdet i spinat
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/6 Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forfattere:
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2018 Institution Horsens HF &VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi c-niveau Lærer Flemming Fischer Hold FjKeC1 Holdet er et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj-juni 2012 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg HF-e
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data
Forløb: Maskulinitet, smag og samfund Aktivitet: Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data Fag: Samfundsfag Klassetrin: Udskoling Side: 1/9 Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2021 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereSmags-associationshjulet
Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereKEMI C. Videooversigt
KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...
Læs mereÅrsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din
Læs mereFYSIK/KEMI 8. KLASSE. Klimaforandringer klog på CO 2
FYSIK/KEMI 8. KLASSE Klimaforandringer klog på CO 2 1. Forløbsbeskrivelse Forløbet er bygget op over det didaktiske format for prototyperne med en introducerende del, en mere undersøgende/eksperimenterende
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Kemi C Lisbeth Elbek
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 17/18 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Peter
Læs mereSå skal der laves mad med løg
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Så skal der laves mad med løg Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling 0 Så skal der laves mad med løg Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine
Læs mere