Dilemmakort. Sådan bruger I kortene
|
|
- Max Kjeldsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet. Ved at give mulighed for fælles dialog og refleksion over forskellige konfliktfyldte situationer kan man opnå indsigt i hinandens perspektiver. Det kan være med til at øge trygheden og trivslen for alle parter. er og konfliktfyldte situationer kan have lettere ved at opstå, når mange forskellige mennesker skal fungere sammen i en hverdag. Derfor er det også nødvendigt at tale sammen og finde frem til løsninger, der både tager hensyn til den enkelte borger og til sikkerheden og trygheden for de øvrige borgere og medarbejdere. Sådan bruger I kortene kortene illustrerer situationer, der erfaringsmæssigt kan føre til uenighed og konflikt både i personalegruppen og i samarbejdet med borgere og pårørende. Brug et eller flere kort til at drøfte de dilemmaer, som I mener er nyttige og giver mening at tale om hos jer. På de tomme kort kan I skrive jeres egne dilemmaer. Det kan være meget værdifuldt at inddrage både borgere og pårørende i dialogen om dilemmaer, som ikke handler om dem selv, men som kan minde om situationer, de selv kunne stå i. kortene giver mulighed for at inddrage borgere og pårørende i over vejelser og refleksioner over svære situationer, som kræver omtanke inden handling. Kortene er udarbejdet til borgere, der kan formulere sig og indgå i dialog med verbalt sprog. Hvis borgerne har en kognitiv funktionsnedsættelse og ingen eller begrænset verbalt sprog, kan I overveje, om dialogerne kan gennemføres ved hjælp af de kommunikations redskaber, I har til rådighed, og som borgerne kender. En anden mulighed er, at pårørende eller andre, som kender borgeren godt og forstår hans eller hendes udtryk, taler på borgerens vegne, så borgeren støttes til at give sine meninger til kende. Et af tre redskaber kortene er et af tre redskaber, som kan understøtte, at borgere og pårørende inddrages i samtaler om fremme af trivsel og forebyggelse af konflikter og voldsomme episoder. De to andre redskaber er: Drejebog til fællesmøde, husmøde el lign. med borgere og pårørende. Filmen Trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere. De tre redskaber kan bruges selvstændigt eller sammen, fx kan man til et fællesmøde for borgere, pårørende og ansatte starte med at se filmen, tale om den og efterfølgende tale videre ud fra et eller flere af dilemmakortene. kortene kan også bruges til drøftelser i mindre grupper. God fornøjelse! Oktober 2018
2 Hver uge er der fællesmøde, hvor alle borgere og ansatte samles og taler om fælles aktiviteter, indretning, menu og andet. På det seneste er der flere borgere, som ikke kommer til møderne. Det kan der være mange grunde til, fx at man har travlt med andre ting, at det er svært at være sammen med mange mennesker, at møderne holdes i et lille rum. Medarbejderne og borgerne er enige om, at det er vigtigt at komme til møderne, for det er her man har mulighed for i fællesskab at tale om tingene og få indflydelse. Men der er også forståelse for, at man kan have en dårlig dag, der gør, at man ikke deltager. Kort 1 Indflydelse ved fællesmøder Hvad mener I om, at de borgere, som ikke kommer til møderne, ikke får indflydelse? Hvad kan borgere og ansatte gøre for, at flere kommer til fællesmøderne? Har I ideer til andre måder, man kan få indflydelse på? På et fællesmøde taler borgere, pårørende og ansatte om, hvilke fælles aktiviteter der skal være det næste år, hvor også de pårørende deltager. Der er tradition for at fejre jul med frokost og julesange og påske med billedlotteri. På mødet opstår der uenighed om at fortsætte traditionerne, fordi det er tidskrævende at planlægge. Ikke alle bryder sig om at synge julesange, og nogle synes billedlotteri kun er for børn. Samtidig er det vigtigt at gøre noget sammen, siger nogen. Kort 2 Beslutning om fælles aktiviteter Hvordan synes I, man skal beslutte, hvilke fælles aktiviteter der skal være? Hvilke fælles aktiviteter har I hos jer? Hvordan vil I fremover tage beslutninger om fælles aktiviteter?
3 Der har i en lang periode været mange konfliktsituationer i opholds rummet. Konflikter, som handler om, hvornår tv et må tændes, hvilket tv-program man skal se, og hvornår man må skifte kanal. Personalet vil gerne fjerne tv et fra opholdsrummet, fordi næsten alle borgere har eget tv i deres lejlighed. På den anden side er det også hyggeligt nogle gange at kunne se en film eller fodboldkamp sammen. Kort 3 Tv i opholdsrummet Hvad synes I om, at personalet vil fjerne tv et fra opholdsrummet? Hvordan vælger I, hvilket tv-program der skal ses i opholdsrummet? Hvordan kan man undgå, at der opstår konflikter om tv et i opholdsrummet? En borger har hver uge besøg af sin nevø på 15 år, og det er hun rigtig glad for. De hygger sig, spiller kort og drikker cola. Borgeren har en stram økonomi, men alligevel giver hun hver gang nevøen 500 kroner, inden han går. Hun synes, han har fortjent det. Medarbejderne synes det er svært; på den ene side er det hendes egen beslutning, på den anden side synes de, at nevøen udnytter borgeren ved at tage imod så mange penge. Borgerens kontaktperson har foreslået, at borgeren fortæller nevøen, at hun ikke har så mange penge. Det har borgeren ikke lyst til, hun er bange for, at nevøen bliver vred og ikke længere vil besøge hende. Kort 4 Gaver til pårørende Hvad synes I, medarbejderne skal gøre? Hvad ville I selv gøre, hvis I stod i denne situation? Synes I, at det er okay, at kontaktpersonen taler med borgerens nevø, næste gang han er på besøg?
4 En borger har ikke noget personligt imod sin nuværende kontaktperson, men som 50-årig er han i en livskrise med et samtidig stort alkoholforbrug og står uden bolig. Han føler ikke rigtig, han kan tale med en 24-årig nyuddannet kvinde om det. Han er ikke er i stand til at åbne sig overfor hende. Han har derfor spurgt, om han kan få en ældre og mere erfaren kontaktperson. I personalegruppen er der meget delte meninger om det. På en måde kan medarbejderne godt se fornuften i borgerens argumenter, men det vil også blive svært at lave en god arbejdsfordeling, hvis borgerne selv skal kunne vælge den person, de helst vil have som kontaktperson. Kort 5 Valg af kontaktperson Synes I, at borgerne selv skal have mulighed for at vælge kontaktperson? Hvordan vælger I, hvem borgerne skal have som kontaktperson? Hvad er fordelene ved, at borgerne selv kan vælge kontaktperson? I går overværede en pårørende en voldsom episode, hvor to borgere var meget vrede på hinanden og kom i slagsmål. En medarbejder forsøgte at mægle mellem borgerne, men det endte med, at hun selv fik et spark over skinnebenet. Efterfølgende har den pårørende ringet og foreslået, at de involverede mødes og taler situationen igennem. Det synes lederen og et par af medarbejderne er en rigtig god idé. Men flere andre synes, at det kan blive alt for sårbart både for medarbejderen og borgeren. De ønsker, at det kun er de ansatte, der mødes og samler op efter voldsomme situationer, fordi det handler om deres arbejdsmiljø. Kort 6 Fælles opsamling efter voldsomme episoder Hvad er din mening om at holde fælles opsamling, hvor både borgere, pårørende og ansatte er med? Hvordan samler I op og lærer efter konfliktsituationer hos jer? Hvad kan fordelen være ved, at også borgere og pårørende er med i opsamlinger efter voldsomme episoder?
5 En borger på et botilbud er blevet meget tynd og mere afkræftet, han er ofte syg. Hver gang han får sin udbetaling, bruger han pengene på alkohol og stoffer, og derfor har han ikke nok penge til mad. Han har meldt sig ud af madordningen. En medarbejder synes, at borgeren bruger sine penge forkert og vil gerne støtte ham til at bruge flere af sine penge på mad, så han kan genopbygge sig selv. Men samtidig vil hun heller ikke blande sig for meget i borgerens økonomi, da han jo selv bestemmer, hvad han bruger sine penge til. Kort 7 Når en borger bruger sine penge på alkohol og stoffer Synes I, det er okay, at medarbejderen forsøger at få indflydelse på, hvad borgeren bruger sine penge til? Hvordan kan man støtte borgeren til at få nok mad, uden at overtræde borgerens grænser? Er der nogen, der har indflydelse på, hvordan I bruger jeres penge og hvad synes I om det? En borger har en konflikt med en anden borger og er ked af det. Hun vil gerne have løst konflikten og spørger derfor sin kontaktperson, om hun vil tale med den anden borger for hende. Kontaktpersonen synes, at borgeren skal klare sine konflikter selv, for ellers lærer hun jo ikke at håndtere lignende situationer i fremtiden. Borgeren bliver frustreret og føler sig afvist af sin kontaktperson, og hun skælder højlydt ud. Kontaktpersonen bliver i tvivl om, hvad hun skal gøre. Hun synes, at borgeren skal øve sig i at håndtere sine konflikter selv men vil også gerne hjælpe borgeren, så hun ikke føler sig helt overladt til sig selv. Kort 8 Konflikter mellem borgere Hvordan synes I, at borgeren og kontaktpersonen skal håndtere denne situation? Hvilke fordele og ulemper synes I, der kan være ved, at kontaktpersonen forsøger at løse konflikten for borgeren? Har I gode råd til, hvordan man kan få talt med hinanden om de konflikter, der opstår?
6 En borger, der på sigt ønsker at flytte i egen bolig har haft et møde med sine pårørende og to medarbejdere. De har lagt en plan for, hvordan borgeren kan arbejde hen mod sin drøm. Første skridt er, at hun selv skal hjælpe til med at vaske sig, så hun øver sig i at klare sig selv. Alle er enige om, at det er en god ide. I dagene efter mødet nægter borgeren at vaske sig i ansigtet og under armene. Medarbejderen er i tvivl om, hvorvidt hun skal holde fast i, at borgeren skal øve sig i at vaske sig selv. Hun vil gerne støtte borgeren i at komme i egen bolig, men vil samtidig ikke presse borgeren for hårdt, hvis hun alligevel ikke er klar. Kort 9 Aftaler, der er svære at føre ud i livet Hvad synes I, medarbejderen kan gøre i denne situation? Hvad synes I, man som borger kan gøre, hvis man har lavet en aftale, som man enten fortryder eller af andre grunde alligevel ikke kan leve op til? Har I ideer til, hvordan medarbejderne og borgeren får talt situationen ordentligt igennem? En borger tænder en cigaret i opholdsstuen. En medarbejder beder hende slukke den eller ryge udenfor. Borgeren bliver irriteret. Cigaretterne betyder meget for hende, for at hun kan føle sig godt tilpas. Hun har svært ved at føle sig hjemme, hvis hun skal gå ud for at ryge. Derfor ryger hun videre. Medarbejderen er usikker på, hvordan hun kan sørge for, at reglerne bliver overholdt og samtidig sikre, at borgeren kan føle sig godt tilpas. Borgeren føler sig talt ned til, når medarbejderne bestemmer over hende. Hun vil gerne selv bestemme men har heller ikke lyst til at være i konflikt. Kort 10 Regler, der brydes Har I ideer til, hvordan medarbejderen kan håndtere situationen uden at optrappe konflikten? Har I ideer til, hvordan borgeren kan håndtere situationen uden at optrappe konflikten? Har I selv oplevet at være uenige om reglerne hos jer?
7 En borger, der flyttede ind for en måned siden, skal til et møde med sine to kontaktpersoner for at tale om, hvordan han trives på botilbuddet. Borgeren har et kommunikationshandicap og har derfor problemer med at udtrykke sig og med at forstå alt, hvad medarbejderne fortæller. Borgeren ønsker ikke at have sine forældre med til mødet. Borgeren ringer selv til forældrene og fortæller det. Kort tid efter ringer borgerens mor og er både vred og ked af det. Hun er helt uforstående over at blive holdt ude. Hun tror, at det er medarbejderne, der har bestemt, at hun ikke skal deltage i mødet. Kort 11 Inddragelse af pårørende Hvordan kan man sikre sig, at borgerens selvbestemmelse bliver respekteret uden samtidig at afvise de pårørende? Hvilke muligheder er der for at støtte en borger med kommunikationshandicap i en samtale, hvis dem som kender borgeren bedst, ikke kan være til stede? Hvordan håndterer I situationer, hvor borgerens og de pårørendes ønsker er uforenelige? Situation med dilemma: Kort Emne: Spørgsmål til dialog:
8 Situation med dilemma: Kort Emne: Spørgsmål til dialog: Situation med dilemma: Kort Emne: Spørgsmål til dialog:
Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereDIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ
Læs mereDIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereDIALOG # 6. Læreren og forældrene har en konflikt hvem skal involveres?
DIALOG # 6 Læreren og forældrene har en konflikt Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereKONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR
KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR Hvor der er uenighed og mennesker med følelser, vil der også opstå konflikter Vi kan derfor ikke undgå at konflikter opstår i situationer med borgerne eller hinanden Men vi
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereKontaktforum for handicap, 4. juni Brugertilfredshedsundersøgelser i regi af det tværregionale kvalitetsarbejde på socialområdet
Kontaktforum for handicap, 4. juni 2019 Brugertilfredshedsundersøgelser i regi af det tværregionale kvalitetsarbejde på socialområdet Hvordan afdækkes brugeroplevet kvalitet? Gennemført 11 brugertilfredshedsundersøgelser
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereDIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereDIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers
Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3
Læs mereDIALOG # 15. Skal man bruge ForældreIntra, når der er konflikter?
DIALOG # 15 Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis den skulle opstå i virkeligheden.
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereDIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?
DIALOG # 14 Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereDialog og konflikt i borgerkontakten
Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse
Læs mereCenter for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik
Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.
Læs mereNoter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet
Noter til dias 1 Konflikthåndtering i detailhandelen Fortæl lidt om baggrunden for mødet Du kan for eksempel tage udgangspunkt i: Hvorfor butikken har valgt at holde dette møde om konflikthåndtering? Overvej
Læs mereKonflikter Psykisk arbejdsmiljø
Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Kompetencemål 5 på s. 14 i bogen: - Forstå betydningen af at arbejde med konflikthåndtering Læringsmål: - Du skal kunne fortælle om de forskellige trin i konflikttrappen.
Læs mereFOREBYGGENDE TRIVSELSARBEJDE BØGBALLE FRISKOLE
FOREBYGGENDE TRIVSELSARBEJDE BØGBALLE FRISKOLE Forebyggende t rivselsarbejde på Bøgballe Friskole På Bøgballe Friskole ønsker vi at lægge vægt på forebyggende trivselsindsatser til gavn for det sociale
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereNu har vi altså jul igen
Nu har vi altså jul igen Råd og vejledning til at håndtere højtiden, når man er ramt af en hjerneskade. Webinar 22. november Disposition Højtidens farer og fristelser Forberedelse, forberedelse, forberedelse
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereØdelæggelse af computer
Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereDIALOG OM ONLINE TRIVSEL
DIALOG OM ONLINE TRIVSEL DILEMMAKORT Målgruppe: Forældre i 3. og 4. klasse Om aktiviteten Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om online trivsel. Den er udviklet i samarbejde mellem Sex &
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereHvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre?
Navn: Hvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre? Dato: Kapitel 8: Øvelsesark 1 Side 1 af 3 Når du opfører dig som en Mig mig mig-person, gør du det, du selv vil, uden at tænke
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereTotal Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56
Er du... Dreng 89% 50 Pige 11% 6 100% 56 Hvilket klassetrin går du på? 4 25% 14 5 13% 7 6 18% 10 7 9% 5 8 21% 12 9 14% 8 100% 56 Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Meget tilfreds 23% 8 Tilfreds
Læs mereTips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:
Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort
Læs mereTvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende
Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt på en psykiatrisk
Læs mereAfrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet
- Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til tilbud i forbindelse med pilottest af Undersøgelse
Læs mereTvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende
Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt, er målet
Læs mereVelkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.
Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern
Læs mereInklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger
Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger v/ Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHDforeningen Kærlighed i Kaos Forældre til børn med ADHD 3-9 år Manualiseret forløb
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereMy Story. Undersøgelsen
My Story Undersøgelsen Denne undersøgelse er absolut anonym! Vær venlig at svare helt ærligt, så kan vi nemlig fortælle jer lidt om hvordan I tænker hver især. 2 Klikkerne skal startes I skal tænde klikkerne
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereDIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?
DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mere1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning
Lærervejledning 1. LÆRERVEJLEDNING Hvad er mobning? Mobning - det handler om udstødelse Mobning er et dårligt mønster i en gruppe, hvor nogen bliver udstødt fra fællesskabet. Det opstår typisk i grupper,
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereOpfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne
Opfindsom GENNEMSYN Opfindsom Du elsker at finde nye veje og måder at gøre ting på. Du får mange idéer og motiveres af udfordringer, hvor du skal tænke alternativt. Du interesserer dig for nytænkning og
Læs mereGRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Vadgård Skole Udarbejdet (dato): 2016 Mobning herunder digital mobning Antimobbestrategien er retttet mod at løse og forebygge alle former for mobbeproblematikker på
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs mereDIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereKonflikter med kunder
Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereDIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?
DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereNoter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'
Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker
Læs mere09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem
Mestringsskemaet i kombination med BVC Mestringsskemaet i kombination med BVC Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem 8. maj 2018 Marlene Schjøtz Hvad kendetegner borgernes adfærd
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereEksempel på Interviewguide plejefamilier
Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.
Læs mereDIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?
DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det?
DIALOG # 3 Eleverne taler grimt til hinanden Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereKollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives
Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Del 1: Kom godt i gang
spillet Del 1: Kom godt i gang Introduktion spillet er et rollespil med tre spillerunder. I hver runde skal man spille en rolle, og skrive sine kommentarer i hånden på en spilleplade. Spillepladen efterligner
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereBILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT U Team 1- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs merePlanetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014
Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at
Læs mere