Revideret projektbeskrivelse for vindmøller i Velling Mærsk på baggrund af offentlig høring

Transkript

1 Revideret projektbeskrivelse for vindmøller i Velling Mærsk på baggrund af offentlig høring 1 Oprindeligt projekt og beliggenhed Projektområdet ligger vest for Lem og syd for Velling mellem Vennervej, Stauningvej og Tændpibe, omkring Mærskvejen, der forbinder Tændpibe og Stauningvej. Figur 1 gengivet fra miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Til venstre kort med områdets beliggenhed. Til højre kort, der viser det udpegede areal til potentielle vindmøller med sort stiplet linje. Ved at nedlægge to boliger og et sommerhus, der er vist som stjerner, er det blevet muligt at udvide området mod nordvest. Det oprindelige projekt bestod i fire vindmøller, en målemast mod sydvest og en koblingsstation syd for Mærskvejen. Der blev ved projektet særligt lagt vægt på muligheden for at afprøve vindmøllernes indbyrdes påvirkning, hvilket gav gode muligheder med bueopstillingen. Denne afprøvning er svær at gennemføre på andre teststationer, hvorfor området ved Velling Mærsk var særligt relevant. Vestas oprindelige ønske om 4 møller og målemast er fortsat relevant, da nogle test kræver dette setup for at skabe maksimal værdi og reducere risikoen, når nye mølletyper er udviklet og skal produceres samt sælges. For at udnytte det fulde potentiale af siten er 4 vindmøller optimalt og vigtig for Vestas som fabrikant til understøttelse af den kontinuerlige udvikling af nye møller, som skal testes, inden de kan produceres og sælges på verdensmarkedet. Området er velegnet til afprøvning af vindmøller set i sammenhæng, finde ud af wake møllerne imellem og kontrolsystemer indflydelse på hinanden i en park samt eftervisning og certificering af bl.a. møllernes effektkurver. Det er naturligvis Vestas ønske, at der fremadrettet kan skabes plads til de oprindelige fire møller og målemast, som indgår i VVM undersøgelsen. Dette vil give Vestas muligheden for at udnytte siten optimalt og få lavet alle de nødvendige certificeringer, som møllerne kræver, og som er essentielle for tilvejebringelsen af et typecertifikat.

2 Planprocessen har dog kun givet mulighed for at udnytte de to nordligste placeringer, så muligheden for at teste møllernes indbyrdes påvirkning er begrænset. 2 Der er stadig behov for at etablere testpladser til 200 meter høje vindmøller Vestas er stadig meget interesseret i at udnytte de to pladser, som planprocessen giver mulighed for. Det er meget svært at skaffe testpladser til de store vindmøller, hvorfor området er meget relevant, selv om de oprindelige mål for afprøvning ikke kan udnyttes. 3 Test og forsøg ved de to nordlige vindmøller ved Velling Mærsk Ved opstilling af to op til 200 meter høje vindmøller i Velling Mærsk har Vestas givet udtryk for følgende: Der stilles hele tiden større og større krav til de nye møllers egenskaber, hvorfor omfang og frekvensen, hvormed der testes, hele tiden stiger. Placeringen af Velling Mærsk er ideel for Vestas i forhold til den nære beliggenhed til fabrikken i Ringkøbing, hvor Vestas 3- og 4MW testmøller såvel som kommercielle møller bygges. 2 møller vil skabe stor værdi set i testsammenhæng, og anvendelsen af siten er essentiel for vort fremtidige arbejde med test af møllerne. Der er naturligvis test som ønskes foretaget, som desværre ikke vil kunne foretages på siten med kun 2 møller, og denne risiko ved manglende test må vi håndtere på anden vis. Det glæder derfor Vestas meget, at der er givet grønt lys for to møller, idet der med to testmøller kan testes og udvikles direkte i baghaven. Vestas vil bruge siten i mange år til forskellige mølletyper og konfigurationer fra fabrikken i Ringkøbing og har mulighed for at lave en række tests som bl.a.: Operational test Integrations test Performance test Test af nye komponenter Test a specielle setup Service, transport and handling tests Udskiftning og opstilling af forskellige møller direkte fra fabrikken i Ringkøbing Power Quality Støj Elektrisk udstråling fra mølle 4 Projektets udformning med to vindmøller Vindmølleprojektet indeholder to forsøgsmøller opstillet fra syd til nord, en koblingsstation med en teknikbygning, der også rummer et SCADA-anlæg ved den sydlige vindmølle eller alternativt syd for Mærskvejen, som placeringen var med de 4 vindmøller i miljøvurderingen. Se figur 2 Ved hver vindmølle vil der blive etableret et permanent arbejdsareal på cirka en hektar, og der vil blive etableret tilkørselsveje samt intern vej mellem vindmøllerne. 4.1 Vindmøllerne Begge vindmøller vil have en totalhøjde over 150 meter og vil være udviklet til opstilling på havet, men hvor det er nødvendigt at teste og optimere dem på land, før de sættes på havet. Det må forventes, at udseendet på de to vindmøller vil variere i højde og rotordiameter, også de to første. I miljøvurderingen ville de første vindmøller være ens, men da V164 ikke længere er aktuel at teste i Velling Mærsk, vides det ikke, hvilke møller man vil starte med at teste.

3 Figur 2: Kort over projektet med angivelse A, B og C af to boliger og et sommerhus som nedlægges samt vindmøller, arbejdsarealer, to alternative placeringer af koblingsstation og forslag til adgangsveje og intern vej. Kortet viser også, at der vil være 26 naboer indenfor to km.

4 Vindmøllerne kan blive op til 200 meter i totalhøjde. Navhøjden vil variere ligesom rotordiameteren, og dermed vil harmoniforholdet også variere. Af hensyn til flytrafikken vil forsøgsmøllerne blive afmærket med lys, idet der placeres to lamper oven på hver nacelle og mindst tre midt på tårnet. Lamperne vil lyse med hvidt højintensivt lys på candela i fuldt dagslys, i svagt dagslys (skumringen) og candela om natten. Lyset vil blinke gange i minuttet. Olie og andre kemikalier Præcis hvor meget olie og kemikalier, der vil være i testmøllerne, vides ikke, da møllerne ikke kendes, men de mængder der er redegjort for i kapitel 5 i miljøredegørelsen er typiske for de større møller. Desuden har alle væskefyldte systemer i vindmøllen tryk- eller niveaufølere, som alarmerer og stopper møllen i tilfælde af lækager. Der foreligger desuden en beredskabsplan for vindmøllen, som beskriver alle forholdsregler, der skal tages ved både opstilling og drift af vindmøllerne. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. I kapitel 10 i miljøvurderingen er der nærmere redegjort for eventuel påvirkning af miljøet fra de anvendte kemikalier. Figur 3: Til venstre principtegning af vindmølle. Til højre foto af V164 ved Østerild, der har en totalhøjde over 200 meter, men hvor rotorstørrelsen kan blive aktuel. Foto: Energicenter Nord. Fremtidige vindmøller Udseendet er ukendt for de vindmøller, der ønskes testet fremover. Der kan blive tale om, at man kun udskifter vinger på en enkelt forsøgsmølle, og der kan blivetale om, at vindmøllerne i perioder er forskellige med totalhøjde fra mindst 150 meter til 200 meter. Effekten på kommende forsøgsmøller kan blive både større og mindre end 8 MW. Det forventes, at der i gennemsnit kan

5 forekomme en udskiftning hvert eller hvert andet år. Det varierende udseende er nærmere vurderet og visualiseret i kapitel 10 i miljøvurderingen under landskab og visuelle forhold. En eller flere møller kan eventuelt blive udstyret med et rækværk oven på nacellen for at kunne øve nedfiring af servicepersonel fra helikopter. Hvis det bliver aktuelt, vil der være tale om en meget begrænset aktivitet med få timer om dagen nogle få dage om året. Se afsnit i miljøvurderingen. Det mest sandsynlige fremtidige scenarie er, at en eller begge vindmøller vil få en større rotor, da Vestas primært ønsker at teste og udvikle havmøller, der bliver endnu større. Med en totalhøjde på 200 meter er der grænse for, hvor stor en rotor, der kan testes. Grænsen skønnes at gå ved 180 meter, som vil have nederste vingespids 20 meter over terræn og en navhøjde på 110 meter. Grænsen nedad skønnes at være 150 meter med en 120 meter rotor og navhøjde 90 meter. Vindmøllerne vil kunne få et meget forskelligt harmoniforhold, der ligger udenfor de anbefalede værdier på 1:1,10 til 1:1,35. Se figur 5.12 i miljøvurderingen. Værst tænkelige scenarie med to vindmøller er, at de to yderstørrelser står der samtidigt. 4.2 Fundamenter Forsøgsmøllerne vil blive opstillet på et fundament, der vil i alt være cirka fire meter højt og have en diameter på 27 til 32 meter. Den nøjagtige udformning vil afhænge af dels jordbundsforholdene dels størrelsen på møllen. Fundamentet kan både være nedgravet og delvist ovenfor terræn. Ressourceforbrug og anlægsproces til fundamentet vil være som beskrevet i miljøvurderingen. Det totale forbrug vil blive halveret, da det er to i stedet for fire vindmøller. 4.3 Tilslutning til det offentlige højspændingsnet. Inde i hver vindmølle, vil der være en transformator, som vil bringe spændingen op på 10, 30 eller 60 kv, og der ud over vil der være behov for en mindre bygning til SCADA-anlæg. Da det ikke vides, hvilke vindmøller, der bliver opsat, er der fire mulige scenarier for, hvilke bygninger og anlæg der er behov for ved de to vindmøller. Det drejer sig om: 1. Vindmøllestrømen føres direkte i 10 kv jordkabel til nærmeste station, Station Velling øst for vindmølle nr. 3. SCADA-anlæg og et lille koblingsanlæg placeres i en mindre bygning ved den ene vindmølle. I miljøundersøgelsen og i lokalplanen samt kommuneplantillægget er der givet mulighed for at placere mindre bygninger ved den enkelte mølle, mens tilslutning ved Velling ikke er behandlet, da stationen ikke kan tage alle fire vindmøller. 2. Der placere en transformator udenfor den enkelte vindmølle i en mindre bygning. Transformatoren vil være maksimum 3-4 meter høj og en bygning vil have samme højde og maksimalt et areal på 30 m 2. Herefter føres strømmen som i punkt Vindmøllestrømmen transformeres til 60 kv på en mindre lokal station, som også rummer en bygning til koblingsanlæg og SCADA-anlæg. Se figur Der transformeres i vindmøllerne til 60 kv, og der bliver etableret en koblingsstation, hvor strømmen fra de to vindmøller kobles sammen på et fælles 60 kv jordkabel i et koblingsanlæg. Herfra føres det frem til 150/60 kv-stationen ved Koustrup nord for Lem Kær. På koblingsstationen i Velling Mærsk etableres en teknikbygning, som også vil rumme SCADA-anlæg og vil være op til 140 m 2 og op til seks meter høj. Bygningen vil være lig bygningen vist på figur 4.

6 Figur 4: Kortet illustrerer 500 meter brede traceer for kabelføring mod øst til station Velling eller mod nord til Station Lem Kær. Ledningen vil efter byggetilladelsen blive planlagt detaljeret. De viste stiplede linjer er en illustration af princippet for kabelføringen, som vil blive ledt udenom boliger og andre bygninger. Figur 5: Nyanlagt transformatorstation ved 30 MW vindmøllepark. Koblingsstationen ved Velling Mærsk vil eventuelt være uden transformator, som her ses til venstre for bygningen. Det skyldes, at der eventuelt vil være samme spænding på de indgående og de udgående jordkabler.

7 Stationen vil blive placeret et af følgende steder: 1. Nordøst for vindmølle nr. 3 i det oprindelige forslag. Herved bliver afstanden til station Lem Kær ved Koustrup mindre og anlægget samles øst for Tændpibe. 2. Lige vest for arbejdsarealet til vindmølle nr. 2 i oprindeligt forslag, jævnfør figur 2. og miljøvurderingen. Bygherre foretrækker placering nr. 1, da den giver mindre kabel indenfor vindmølleparken og til Station Lem Kær. I alt spares cirka 850 meter kabel. Se figur 6. Men hvis denne placering kræver ny miljøundersøgelse og planproces, fastholdes placering nr. 2. Det skønnes at miljøpåvirkningen ikke øges ved at flytte stationen, men tværtimod mindskes den, idet kabelstrækningerne bliver mindre. Selve koblingsanlægget for de to vindmøller vil ligeledes blive mindre, idet der kun er behov for èt koblingsanlæg, mens der ved de fire vindmøller var brug for to. Omkring stationen vil der blive etableret en beplantning. Koblingsstationen vil maksimalt optage et samlet areal på cirka 55 meter gange 55 meter, svarende til godt m 2. Figur 6: Fremføring af 60 kv jordkabel til 150 kv station Lem Kær ved Koustrup nord for Velling. Efter der er givet byggetilladelse, vil netselskabet planlægge, hvor jordkabel for nettilslutning skal føres, og lave de nødvendige aftaler med lodsejere på strækningen.

8 På figur 6 er det skitsemæssigt vist, hvor Station Lem Kær ved Koustrup ligger, og hvilke to alternative punkter 60 kv-jordkablet vil forbinde. 4.4 Veje og trafikmængder I miljøvurderingen er der undersøgt tre alternative adgangsveje til projektet med de fire vindmøller. De tre alternativer har forskellige konsekvenser for trafik ved naboboliger og for længden på vejstrækninger, der skal forstærkes eller nyanlægges. Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har i september 2015 besluttet, at adgang bør ske ad Mærskvejen, men det er muligt at give dispensation til tunge specialtransporter ad Vennervej og Tændpibe. Det er forudsat, at bygherre udbedrer alle skader på offentlige veje. Hovedindgangen til vindmølleområdet vil således være ad den offentlige vej Stauningvej og derfra mod vest ad Mærskvejen frem til tilslutningsvej mod nord til vindmølle nr. 3. Vejene kan ses på figur 2. Specialtransporterne med naceller, vinger og store krandele vil køre ad Vennervej og videre mod byggepladsen af enten forstærket og nyanlagt vej vest for Vennervej nr. 19 eller køre frem til Tændpibe og mod syd til vindmølle nr. 4. Begge muligheder kan blive aktuelle, hvorfor de fortsat er vist på figur 2. Der vil ikke være udvidelse eller forstærkning af Mærskvejen. Tilslutning til offentlig vej Tilslutning til offentlig vej vil være fra Stauningvej til Mærskvejen. Undtaget herfra er brede specialtransporter, som enten har vejtilslutning ved Vennervej nr. 19 eller på Tændpibe ved vindmølle nr.4. Trafik Antal lastbiler/vogntræk Sand og grus vejadgang Stauningvej Beton med mere vejadgang Stauningvej 550 Vindmøller og kraner vejadgang Stauningvej Cirka 80 Vindmøller og kraner via Vennervej Cirka 80 Total vejadgang Stauningvej