Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation

Transkript

1 Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation ANALYTISK OVERBLIK Dækning: Målgruppe: Metode: Feltarbejde: EU28 ( EU-borgere) Europæere på 15 år og derover Ansigt-til-ansigt (CAPI) september, TNS opinion I. DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER EU STÅR OVER FOR II. MIGRATION A.FOR EN FÆLLES GLOBAL HOLDNING TIL MIGRATION Beslutningstagning i forhold til migration Finansiel støtte til medlemslande, som lige nu står over for de største strømme af migranter Ensartede lovgivningsmæssige migrationsprocedurer i alle EU-medlemslande Forenkling af lovmæssige migrationsprocedurer B.FORDELINGEN AF ASYLSØGERE MELLEM MEDLEMSLANDENE En bedre fordeling af asylsøgere En bedre fordeling af asylsøgere, hvis ja, på hvilken basis? C.LEGAL MIGRATION OG OPFATTELSER AF ØKONOMIEN D.OPFATTELSER AF TILSTEDEVÆRELSE AF STATSBORGERE FRA ANDRE EU-LANDE Tilstedeværelse af statsborgere fra andre EU-lande og indvirkningen på økonomien Tilstedeværelse al statsborgere fra andre EU-lande og kulturel diversitet III. DEN ØKONOMISKE OG SOCIALE SITUATION A.TEMPOET I DEN EUROPÆISKE INTEGRATION B.REAKTIONEN PÅ KRISEN I MEDLEMSLANDENE C.KRISEN: HVOR ER VI NU? D.OPFATTELSE AF ENS EGEN PERSONLIGE FINANSIELLE SITUATION Den finansielle situation i husholdningen indtil nu Den finansielle situation i husholdningen i fremtiden

2 Note Læseren bør være opmærksom på, at resultater af opinionsundersøgelser er skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige er afhængig af stikprøvens omfang og af stikprøveandelen. For stikprøver på ca interview (den størrelse, der almindeligvis anvendes på nationalt plan) ville den reelle andel, dvs. hvis hele befolkningen var blevet udspurgt, variere inden for følgende konfidensintervaller: Stikprøveandele 10% eller 90% Konfidensgrænser +/- 1,9 procentpoint 20% eller 80% +/- 2,5 procentpoint 30% eller 70% 40% eller 60% 50% +/- 2,7 procentpoint +/- 3,0 procentpoint +/- 3,1 procentpoint 2

3 Indledning Dette er første del af en Parlemeter-undersøgelse, der blev foretaget af TNS opinion i de 28 EUmedlemsstater i undersøgelsesperioden fra den 19. til den 29. september Den første del af undersøgelsen drejer sig om migration og den økonomiske og sociale situation. Den anden del, som vil blive offentliggjort separat, vil fokusere på traditionelle Parlemeter-emner, nemlig Europa-Parlamentet, identitet, statsborgerskab osv. Som det er tilfældet med enhver undersøgelse af denne art, skal der tages hensyn til den europæiske, nationale og internationale sammenhæng, som interviewene har fundet sted i. Situationen i EU har været domineret både af den nylige migrationsbølge og de deraf følgende konsekvenser og af debatterne om EU's fremtid, ikke mindst den økonomiske og monetære unions fremtid. Som vigtige begivenheder på nationalt niveau kan nævnes valget i Grækenland den 20. september, valgkampsdebatterne i Portugal og Polen samt regionalvalgene i Spanien og Østrig. På den internationale sceneskaber situationen i Mellemøsten og ikke mindst bekæmpelsen af terrorisme fortsat overskrifter. Det fremgår af resultaterne, at visse begivenheder har stor indflydelse på respondenterne svar. EU-gennemsnittet er vægtet, idet de seks medlemsstater, der har den største befolkning, udgør ca. 70%. 3

4 De vigtigste resultater I. EU'S STØRSTE UDFORDRINGER Der er to store udfordringer i fremtiden: bekæmpelse af arbejdsløsheden og indvandringsspørgsmålet. Arbejdsløshed betragtes stadig som den største udfordring, med 49% (6 procentpoint mindre end i juni 2013), men indvandring er steget voldsomt og ligger nu på andenpladsen, med 47% (en stigning på 33 procentpoint). I ni lande ligger indvandring på over 50%. En anden stor udfordring, som EU-borgerne peger på, er terrorisme, der ligeledes er steget meget kraftigt til 26% (en stigning på 15 procentpoint forhold til juni 2013). II. INDVANDRING Undersøgelsen dækker forskellige emner, nemlig hvordan indvandring gribes an, hvordan borgerne opfatter forbindelserne mellem indvandring og økonomi, og endelig hvordan tilstedeværelsen af statsborgere fra andre medlemsstater kan mærkes både i økonomisk og kulturel henseende. A. For en global tilgang til indvandringspolitikken Beslutningstagning: 66% af respondenterne mener, at der bør træffes flere afgørelser på EU-niveau, medens 23% har det modsatte synspunkt. Økonomisk støtte: For så vidt angår den prioriterede økonomiske støtte, der for nylig er blevet bevilliget til de medlemsstater, der bærer den største indvandringsbyrde på deres kyster og ved deres grænser, mener 62%, at det er godt. 15% mener, at det er 'dårligt, medens 20% mener, at det er 'hverken godt eller dårligt. Lovlig indvandringsprocedure: 79% mener, at det bør være 'den samme procedure i alle EU-medlemsstater, medens 15% afviser den fremgangsmåde. Forenkling: 66% af EU-borgerne går ind for 'forenkling af de lovlige indvandringsprocedurer, hvilket efter deres mening ville gøre det muligt at bekæmpe ulovlig indvandring effektivt. I modsætning hertil er 23% imod og 11% ved ikke. B. Fordeling af asylansøgere blandt medlemsstaterne I lighed med alle andre spørgsmål fremgår fordelingen pr. land af nedenstående tabeller og diagrammer. De afspejler de forskellige offentlige meninger, der er et resultat af de specifikke omstændigheder, som er opstået i de enkelte medlemsstater. Spøgsmålet blev her delt i to. For det førsteblev statsborgerne i de enkelte medlemsstater spurgt, om 'antallet af asylansøgere burde fordeles bedre blandt alle EU-medlemsstater. 4

5 Næsten 8 ud af hver 10 respondenter (78%) svarede ja, men der var betydelige forskelle mellem de enkelte lande, idet ja-svarerne gik fra 97% i Tyskland og 94% i Sverige til 31% i Slovakiet og 33% i Den Tjekkiske Republik. I Grækenland og Italien, som er blandt de lande, der må bære det tungeste ansvar for den første modtagelse af indvandrere, ligger tallene på henholdsvis 91% og 84%. For det andet blev de, der i de enkelte medlemsstater havde svaret 'ja til det foregående spørgsmål (78% for EU som helhed), spurgt, om ' fordelingen af asylansøgerne burde afgøres på EU-plan på grundlag af bindende kvoter. I EU som helhed var 75% også enig i dette forslag, men der var igen meget markante forskelle i tallene for de enkelte lande. Ud af de 97% tyskere, der mener, at asylansøgerne bør fordeles bedre, går 89% ind for bindende kvoter. Omvendt er der ud af de 31% slovakker, der går ind for en bedre fordeling af asylansøgere, 51%, som går ind for bindende kvoter. C. Lovlig indvandring og økonomiske forhold Har EU-lande brug for lovlige indvandrere til at arbejde i visse økonomiske sektorer? På EU-niveau er der absolut flertal, der går ind for dette, men der er færre, end hvad der kunne forventes på grundlag af svarene på de foregående spørgsmål. 51% af EU-borgerne svarer ja til dette spørgsmål, medens 42% svarer nej. På nationalt niveau svarer forskellene stort set til ovenstående. Den største tilslutning findes i Sverige (77%), Tyskland og Danmark (72%) og i Det Forenede Kongerige (70%). Blandt de 19 medlemsstater, hvor under 50% svarede ja, er de mindst positivt indstillede lande Slovakiet (19%), Bulgarien (24%), Ungarn (24%) efterfulgt af Den tjekkiske Republik (25%), Rumænien (28%), Grækenland (31%) og Slovenien (32%). D. Tilstedeværelsen af statsborgere fra andre medlemsstater Interviewene sluttede med to spørgsmål vedrørende dette aspekt ved livet i EU. Tilstedeværelsen af statsborgere fra andre medlemsstater og den økonomiske indvirkning heraf På EU-niveau er 56% af respondenterne enige i at tilstedeværelsen af statsborgere fra andre medlemsstater på nationalt område er godt for økonomien i deres land, medens 35% ikke er enige. 5

6 På nationalt niveau viser resultaterne forskellene mellem de forskellige lande. De lande, der har det mest positive syn på statsborgere fra andre EU-lande på deres område, er Sverige (79 %), Luxembourg (77 %), Tyskland (72 %) og Danmark (71 %). I fem lande er der imidlertid et absolut flertal som ikke finder det ønskeligt at have statsborgere fra andre medlemsstater. Der fordeles tallene sig således: 66% for Cypern, 60% for Den Tjekkiske Republik og Slovakiet, 58% for Grækenland og 56% for Ungarn. Tilstedeværelsen af statsborgere fra andre medlemsstater og kulturel mangfoldighed På EU-niveau mener 66% af respondenterne, at tilstedeværelsen af statsborgere fra andre medlemsstater øger den kulturelle mangfoldighed i deres land. På nationalt niveau findes de samme forskelle. Tilslutningen til ovenstående synspunkt er stærkest i Sverige (88%), Luxembourg (84%) og Danmark (83%). Omvendt er de lande, som har den mindste tilslutning, Den Tjekkiske Republik (33 %), Slovakiet (39 %), Bulgarien (42 %) og Ungarn (49 %). III. DEN ØKONOMISKE OG SOCIALE SITUATION EU-borgerne blev udspurgt om adskillige aspekter i forbindelse med den økonomiske og sociale situation, nemlig tempoet i EU's integration, medlemsstaternes reaktion på krisen, deres personlige holdning til den økonomiske genopretning (eller mangel på samme) og deres opfattelse af deres husholdnings økonomiske situation. A. Tempoet i EU's integration Bør EU's integration generelt foregå i samme tempo på alle områder, eller bør den variere i overensstemmelse med de fælles politikker, der skal gennemføres? På nationalt niveau svarede 48 % af respondenterne (1 procentpoint lavere end sidste år) på spørgsmålet om, hvor hurtigt det skulle gå?, hvis det blev anset for ønskeligt at intensivere en fælles EU-politik på et bestemt nøgleområde, at det ville være bedre at vente på, at alle EU-medlemsstater var klar, og 41 % (+2 procentpoint) mente, at de, der gerne ville gå videre, skulle gøre det uden at vente på de andre medlemsstater. På nationalt niveauer andelen af dem, der ønsker at gå videre uden at vente, steget mest på Cypern (48%, +6 procentpoint), i Rumænien (37%, +10 procentpoints) og i Ungarn (52%, +8 procentpoint). Omvendt er der nu i Det Forenede Kongerige (62%, +9 procentpoint), Estland (44%, +4 procentpoint), France (46%, +3 procentpoint) og Polen (46%, +3) flere respote, indtil alle medlemsstater er klar til at bevæge sig videre i samme tempo. 6

7 B. Medlemsstaternes reaktion på krisen På EU-niveau har der været en meget markant ændring i den fremherskende tendens siden den seneste undersøgelse i september Der er i dag et absolut flertal (51%, +10 procentpoint), der mener, at medlemsstaterne har handlet individuelt. I modsætning hertil mener 39% (-9 procentpoint), at medlemsstaterne har handlet på en måde, der er koordineret med andre EU-lande. På nationalt niveauer den opfattelse, at medlemsstaterne har truffet deres egne foranstaltninger som reaktion på krisen, vokset kraftigt på Cypern (61%, +28 procentpoint i forhold til september 2011) og i Grækenland (61%, +21 procentpoint), hvor der i 2011 var flertal for den opfattelse, at medlemsstaterne havde handlet i koordination med de andre medlemsstater. Der var to andre tydelige ændringer i forbindelse med opfattelsen af en koordineret indsats blandt medlemsstaterne som reaktion på krisen, nemlig mindre tilslutning til dette synspunkt i Bulgarien (37%, -19 procentpoint) og i Tyskland (43%, -18 procentpoint). C. Krisen: status På nationalt niveau er der også på dette punkt sket væsentlige ændringer. Selv om den procentdel af respondenter, der mener, at krisen vil vare i mange år er høj (32%), er den faldet markant i forhold til 2011, da den var 41%, idet den er gået ned med 9 procentpoint. I modsætning hertil stiger den procentdel af respondenter, der mener, at vi er allerede på vej tilbage til vækst tydeligt (20 %, +12 procentpoint). På nationalt niveau, har det synspunkt, at væksten nu er på vej, vundet mest frem i Malta (65%, +52 procentpoint), Irland (47%, +45 procentpoint) og Det Forenede Kongerige (40%, +35 procentpoint). D. Opfattelsen af den personlige økonomiske situation Responderne blev spurgt om, hvordan de havde opfattet deres egen husholdnings situation i de sidste to år, og hvordan de mente den ville udvikle sig i de næste to år. Håb for fremtiden på EU-niveau Med hensyn til de sidste to år, mener 40 % af EU-borgerne, at deres situation, hvis den overhovedet har ændret sig, er blevet værre, 24 %, at den er blevet 'forbedret, og 35 %, at den er uændret (spontant svar). Med hensyn til de næste to år, mener 31 %, at deres situation vil forbedres, 25 % mener, at den vil forværres og 38 % forventer 'ingen ændring (spontant svar). 7

8 Forskellige situationer på nationalt niveau De mindst optimistiske lande: i Grækenland siger 90% af respondenterne, at deres situation er blevet forværret i løbet af de sidste to år, og 12%, at den vil blive forbedret i løbet af de næste to år. På Cypern mener 68%, at deres situation er blevet forværret i den forgangne tid, og 29% mener, at deres situation vil blive forbedret i fremtiden. I Frankrig siger 57%, at deres situation er blevet forværret i løbet af de sidste to år, og 22% siger, at deres situation vil blive bedre i fremtiden. De mest optimistiske lande: I Danmark har 17% af respondenterne den opfattelse, at deres situationen er blevet værre, og 41% mener, at deres situation vil blive forbedret. På Malta mener 18%, at deres situation er blevet forværret, og 44% mener, at deres situation vil blive bedre. I Tyskland mener 22%, at deres situation er blevet forværret i den forgangne tid, medens 24% forventer, at situationen vil blive forbedret fremover. 8

9 Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy EPEurobarometer@europarl.europa.eu 9

10 I. DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER EU STÅR OVER FOR 1) EU-gennemsnit 10

11 2) Nationale resultater a) Arbejdsløshed 11

12 b) Indvandring 12

13 3) Nationale udviklinger De første seks nævnte svar Hierarkiet er ordnet efter udviklingen i temaet "Indvandring" 13

14 II. MIGRATION A. FOR EN FÆLLES GLOBAL HOLDNING TIL MIGRATION 1. Beslutningstagning i forhold til migration 1) EU-gennemsnit 14

15 2) Nationale resultater 15

16 16

17 2. Finansiel støtte til medlemslande, som lige nu står over for de største strømme af migranter 1) EU-gennemsnit 17

18 2) Nationale resultater 18

19 19

20 3. Ensartede lovgivningsmæssige migrationsprocedurer i alle EU-medlemslande 1) EU-gennemsnit 20

21 2) Nationale resultater 21

22 22

23 4. Forenkling af lovmæssige migrationsprocedurer 1) EU-gennemsnit 23

24 2) Nationale resultater 24

25 25

26 B. FORDELINGEN AF ASYLSØGERE MELLEM MEDLEMSLANDENE 1. En bedre fordeling af asylsøgere 1) EU-gennemsnit 26

27 2) Nationale resultater 27

28 28

29 2. En bedre fordeling af asylsøgere, hvis ja, på hvilken basis? 1) EU-gennemsnit * Basis: respondenter, som er enige i udsagnet: "Antallet af asylsøgere burde være bedre fordelt mellem alle EU-medlemslande" (78% af den totale stikprøve på EU-plan) 29

30 2) Nationale resultater * Basis: respondenter, som er enige i udsagnet: "Antallet af asylsøgere burde være bedre fordelt mellem alle EU-medlemslande" (78% af den totale stikprøve på EU-plan) På nationalt plan burde resultaterne læses således: I Tyskland på de 97% af respondenterne, som mener, at antallet af asylsøgere burde være bedre fordelt mellem alle EU-medlemslande, 89% mener, at denne fordeling burde besluttes på EU-plan på basis af bindende kvoter. I Slovakiet, på de 31% af respondenterne, som mener, at antallet af asylsøgere burde være bedre fordelt mellem alle EU-medlemslande 51% mener, at denne fordeling burde besluttes på EU-plan på basis af bindende kvoter. 30

31 * Basis: respondenter, som er enige i udsagnet: "Antallet af asylsøgere burde være bedre fordelt mellem alle EU-medlemslande" (78% af den totale stikprøve på EU-plan) På nationalt plan burde resultaterne læses således: I Tyskland på de 97% af respondenterne, som mener, at antallet af asylsøgere burde være bedre fordelt mellem alle EU-medlemslande, 89% mener, at denne fordeling burde besluttes på EU-plan på basis af bindende kvoter. I Slovakiet, på de 31% af respondenterne, som mener, at antallet af asylsøgere burde være bedre fordelt mellem alle EU-medlemslande 51% mener, at denne fordeling burde besluttes på EU-plan på basis af bindende kvoter. 31

32 C. LEGAL MIGRATION OG OPFATTELSER AF ØKONOMIEN 1) EU-gennemsnit 32

33 2) Nationale resultater 33

34 34

35 D. OPFATTELSER AF TILSTEDEVÆRELSE AF STATSBORGERE FRA ANDRE EU-LANDE 1. Tilstedeværelse af statsborgere fra andre EU-lande og indvirkningen på økonomien 1) EU-gennemsnit 35

36 2) Nationale resultater 36

37 37

38 2. Tilstedeværelse al statsborgere fra andre EU-lande og kulturel diversitet 1) EU-gennemsnit 38

39 2) Nationale resultater 39

40 40

41 III. DEN ØKONOMISKE OG SOCIALE SITUATION A. TEMPOET I DEN EUROPÆISKE INTEGRATION 1) EU-gennemsnit 41

42 2) Nationale resultater 42

43 43

44 3) Nationale udviklinger 44

45 B. REAKTIONEN PÅ KRISEN I MEDLEMSLANDENE 1) EU-gennemsnit 45

46 2) Nationale resultater 46

47 47

48 3) Nationale udviklinger * IS = ikke stillet. Spørgsmålet blev ikke stillet i dette land i den foregående undersøgelse. 48

49 C. KRISEN: HVOR ER VI NU? 1) EU-gennemsnit 49

50 2) Nationale resultater 50

51 3) Nationale udviklinger * IS = ikke stillet. Spørgsmålet blev ikke stillet i dette land i den foregående undersøgelse. 51

52 D. OPFATTELSE AF ENS EGEN PERSONLIGE FINANSIELLE SITUATION 1. Den finansielle situation i husholdningen indtil nu 1) EU-gennemsnit 52

53 2) Nationale resultater 53

54 54

55 2. Den finansielle situation i husholdningen i fremtiden 1) EU-gennemsnit 55

56 2) Nationale resultater 56

57 57