Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Transkript

1 Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

2 2 Læsepolitik

3 Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier It og læsning Den funktionelle læser Overgange og sammenhænge Litteraturhenvisninger: Læsepolitik 3

4 Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet. På mellemtrinnet udvides fokus fra at lære at læse til i højere grad at læse for at lære. Læsning bliver et redskab, som eleverne i samspil med lærerens undervisning og arbejdet i klassen anvender for at tilegne sig viden igennem tekster analoge såvel som digitale. Læsning er en aktiv, meningssøgende proces. Eleven skal - også som læser - aktivere sin baggrundsviden om tekstens emne, sammenholde ny viden med allerede kendt viden og integrere ny viden i allerede eksisterende viden. Der skal være centrale elementer i undervisningen, som støtter læseprocessen og dermed læringsprocessen i alle fag: at arbejde med forståelsesstrategierne før under efter læsning. Det er vigtigt, at det er hele lærerteamet, der påtager sig ansvaret for elevens fortsatte læse- og læringsudvikling. Dansklæreren har ansvaret for at undervise eleven i læsefærdigheder og læsestrategier, mens de øvrige faglærere har ansvaret for at undervise eleven i faglige læsestrategier, faglige forståelsesstrategier og bearbejdningsstrategier i forhold til fagenes tekster herunder fortsat opmærksomhed på sprog og begrebsudbygning. 4 Læsepolitik

5 Det anbefales at læseundervisningen på mellemtrinnet: Fokuserer på konsolidering og automatisering af afkodningsfærdigheder herunder læsehastighed. Fokuserer på tilegnelse og rette valg af læseteknikker. Fokuserer på læselyst og på udvikling af forståelsesstrategier i alle fag. Inddrager forståelsesstrategierne før under efter læsning. Lærerteamet laver klare aftaler om arbejdet med læsning ind i fagene. Lærerteamet anvender modellering som metakognitiv strategi i undervisningen. Læsepolitik 5

6 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier. Mange elever oplever, at det tager længere tid at læse fagtekster i forhold til skønlitterære tekster. Jo højere informationstæthed i teksten, jo længere tid tager det for læseren at etablere et indre forestillingsbillede af tekstens indhold. En kompetent læser tilpasser læsehastigheden, når læseren er i gang med at lære nyt ved hjælp af teksten og har en nuanceret og varieret overvågning og regulering af egen læsning. Der er lavet flere undersøgelser af en kompetent læsers måde at angribe læsearbejdet på. En kompetent læser har et klart læseformål og har fokus på læseforståelsen. Man ved, at elever der er kompetente læsere: Tænker over, hvad de skal i gang med at læse. Tænker over, hvad de ved om emnet i forvejen. Prøver at forestille sig, hvad teksten handler om. Stiller sig selv spørgsmål undervejs i læsningen. Stopper læsningen, hvis der er noget, de ikke forstår. Bruger deres viden og erfaring til at forstå teksten. Tænker over, hvad de kan bruge deres nye viden til. 6 Læsepolitik

7 Læsepolitik 7

8 Før læsning At spore sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m. At aktivere sin baggrundsviden. At overveje tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten. At være bevidst om læseformålet. Under læsning At følge med i, om han eller hun forstår indholdet godt nok. At lære sig nye ords betydning. At fastholde det centrale fx ved at tage forskellige typer af notater. Efter læsning At bearbejde stoffet fx ved at omformulere, skrive en ny tekst, udforme en grafisk figur af teksten. At evaluere sin fremgangsmåde og udbyttet af læsningen. Det vil være forskelligt fra elev til elev og fra læseopgave til læseopgave, hvilke strategier eleven profiterer mest af. Det centrale er, at eleven forholder sig aktivt og bevidst strategisk til læseopgaven, så han/hun får fagligt udbytte af at læse teksten. Målet er den bevidste stræben efter forståelse af teksten. 8 Læsepolitik

9 It og læsning. På mellemtrinnet vil eleverne ofte søge information i netbaserede, faglige multimodale tekster. Det er vigtigt, eleverne bliver guidet i forhold til udvalgte netbaserede tekster. Multimodale tekster på internettet kræver, at eleven: Kan skabe sammenhæng mellem endnu flere kilder til viden, da multimodale netbaserede tekster også kan indeholde lyd, film og animation. Kan fastholde sit læseformål under navigering i den multimodale tekst. Ud over de særlige forhold, der er gældende ved læsning af fagtekster, må man i arbejdet med multimodale tekster også være særlig opmærksom på fx kilde, afsender, opbygning, virkemidler og kvalitet. It-læsning- og skrivning kan fortsat understøtte elevernes arbejde med faglig læsning og skrivning. Ved hjælp af it-læsning fx med CD-ord kan eleven få adgang til tekster, som elevens egne afkodningsfærdigheder endnu ikke kan honorere. Også elever, der har tilstrækkelige afkodningsfærdigheder, kan finde det motiverende at lyttelæse fx en lydbog, hermed kan eleven koncentrere energien om at forstå tekstens indhold, ord og begreber. Læsepolitik 9

10 Den funktionelle læser. Et godt lærings- og læsemiljø er en vigtig forudsætning for udvikling af funktionel læseevne. Læseudviklingen fortsætter på mellemtrinnet og har brug for fortsat bevågenhed i undervisningen. Der er vedvarende behov for tid til læseindlæring, automatisering, konsolidering og udvikling af differentierede læsemåder. Der skal differentieres således, at tekstvalg sker på baggrund af elevens læseniveau og ikke klassetrin, og der bør differentieres i tilrettelæggelse af den enkelte elevs læseudvikling. Overgange og sammenhænge Anbefalinger vedrørende overgange: Skolens indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i barnets sprog- og læseudvikling. Der anbefales en fast procedure for overlevering af viden om det enkelte barns sprog- og læseudvikling: I teamet, ved lærerskift og ved skoleskift Fra mellemtrin til overbygning Endvidere anbefales det, at der sikres, at elevernes læsning - herunder i særdeleshed læsning i alle fag - er et tilbagevendende punkt på teammøder samt, at der fælles i teamet koordineres og planlægges tiltag i forbindelse med læsning i alle fag. 10 Læsepolitik

11 Læsepolitik 11

12 Litteraturhenvisninger: Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal. Brudholm: Læseforståelse. Hvorfor og hvordan? Alinea. Bråten: Læseforståelse. Læsning i videnssamfundet teori og praksis. KLIM. Læsning i fagene: Undervisningsministeriet. fagliglaesning/index.html Nationalt Videncenter for Læsning. Roe: Læsedidaktik efter den første læseundervisning. KLIM. 12 Læsepolitik Layout: Skole